Bookmark and Share
Fyens Pony Trav- og Galopklub
 

Referat fra JBK Horseshow Familiematch

09-05-2016

Dagen idag stod på familiematch, en dag som specielt de voksne i klubben ser frem til.

Børnene var de første i sulkyen og her var Stettensborg Jack og Martin først over stregen, en meget velfortjent sejr efter en hård start på sæsonen.
Jolly og Malou viste storform idag og snuppede andenpladsen foran en igen supergodt gående Pejnarve Yankee med Victoria.
Derefter fulgte Musse der i dagens anledning havde Oliver K i vognen, Zingo og Liva blev femte.
Eddie Star havde også ny kusk i vognen i form af Emilie, de to kørte et stabilt løb og kom ind før Granit ll og Adam.
Enzo og Madeline blev diskvalificeret for galop.

I de voksnes løb revancherede far Philip og førte Enzo til et flot sejr, Stettensborg Jack havde fået 40 m tillæg for sin sejr men det betød ikke det store, så sammen med morfar John nappede de andenpladsen foran mor Sanne med Jolly.
Pejnarve Yankee viste igen tænder nede bagfra, han og far Jess tog fjerdepladsen foran godt kæmpende Musse og mor Karina.
Granit ll kæmpede med mor Nanni i vognen (der stadig ikke tør kører for hurtigt) og blev sjette før morfar Mogens og Zingo, far Kristian og Eddie Star sluttede feltet.

Samlet vinder blev meget fortjent STETTENSBORG JACK OG FAMILIE.


Kategori: Nyt fra FPTG
Kontakt klubben  | fptg.info@gmail.com