Blænde
Blænden afgør flere ting og er et meget vigtigt værktøj, når du fotograferer.
Blænden styrer hvor meget lys der kommer ind i dit kamera og hvor stor en dybdeskarphed der skal være i dit billede.
For at forstå blænden skal du kende til blænderækken. Den ser således ud:
f/1 - f/1.4 - f/2 - f/2.8 - f/4 - f/5.6 - f/8 - f/11 - f/16 - f/22 - f/32 - f/45 - f/64 - f/90 - f/128
Jo lavere tallet er jo mere lys slipper der ind i dit kamera og jo mere dybdeskarphed får du i dit billede.
For hvert skridt du bevæger dig op at blænderækken halveres mængden af lys som slipper ind i dit kamera, og du vil derfor få et mørkere billede, hvis ikke du husker også at skrue ned for lukkertiden eller op for ISO.
Hvis du kigger lidt på blændeindstillingerne på dit kamera, vil du nok opdage at, du har flere tal at vælge imellem end disse. Dette skyldes at mange kameraer kan vælge tredjedele mellem disse værdier.
Et standardobjektiv går fra omkring f/3,5 til f/32.
På nedenstående billede kan du se hvordan blænden ændrer dybdeskarpheden.
På alle 5 billeder er der fokus på den midterste skakbrik. Læg godt mærke til hvordan blændetallet ændrer skarpheden på de to andre brikker og på baggrunden.
Læg også mærke til at der på billede 1 er et meget mere intenst fokus på brikken i midten end på billede 5, fordi alt andet i billedet er sløret.