SPORT ER GODT.
Det er spændende at se sportsfolk i aktion, - især når de er på et så højt plan, at sporten løfter sig fra sved, slid og træls vejr til - ja et næsten religiøst/filosofisk/kunstnerisk niveau. Samtidig kan man, som sportsfan som undertegnede, blive lidt træt. Træt fordi sundhedsbølgen sommetider forekommer én en kende hysterisk og træt, fordi professionel sport drukner i epo og mullionmilliard kontrakter. Vi savner sport bliver noget mere. Vi savner humor, balance, rummlighed og, hvis vi må formulere os lidt storladent, sjælesøgen.
Generelt mangler vi selvironi og plads til den glade amatør, der bare gør det, fordi det er sjovt at bevæge sig, og ikke fordi, det er moralsk forkasteligt at have et par kilo for meget på sidebenene. (For det er det nemlig ikke.) Der mangler balance – hvis man skal være hurtig, må man sommetider tage det helt roligt.
Derfor fik OysterHaus idéen til et anderledes løbearrangement.
Løbestævnet går ganske enkelt ud på det modsatte af alle andre løb – de sidste i mål vinder.
Det går i al sin enkelthed ud på at løbe så langsomt som muligt. Man bliver diskvalificeret, hvis man går eller sætter sig ned - kunsten består i at løbe meget langsomt. - Hvilket er sværere end man skulle tro, da det kræver en ro og tålmodighed, vi ikke er vant til at bruge. Der kommer til at være luntende dommere, der giver røde kort, hvis man ikke overholder reglerne.
Kriteriet for at deltage er at man enten aldrig har løbet 5 km, eller man har en 5 km tid på minimum 40 min. (Folk bliver ikke tjekket) Vi forestiller os et voksen og et børneløb, hvor børn er alle under 15 år.
Vinderen, altså den der kommer allersidst, af voksenløbet får en guldmedalje med logoet, flødeskumskager til sig selv og sin familie og en t-shirt med logo. Nr. 2 får det samme men kun en flødeskumskage til deling, og nr 3 får ingen flødeskumskage.
De tre første i hvert løb - altså taberne - får selvfølgelig trøstepræmier ( vi er jo meget rummelige).
Alle deltagere får en kop kakao med flødeskum efter løbet og højst sandsynligt en småkage oveni.
.
Eventet løber af stablen i juni måned 2011 i Birkerød, Nordsjælland. Det bliver arrangeret af OysterHaus og Rudersdal kommune.
Nærmere dato følger snarest. Vil du allerede nu melde dig til løbet, kan du gøre det under kontakt. Det koster 39.50 kr for voksne og 21.95 for børn.
|