Projektet / Drejebog / Økonomi / Tilskudsordning

Tilskudsordning

Det er meget vigtigt, særligt den første gang, at en Forenings SFO skal implementeres i en kommune, at der pågår en dialog mellem den eller de implicerede foreninger og fritidsforvaltningen, i forhold til hvilke muligheder eller begrænsninger, der er for tilskud både ved et øget medlemsantal og et øget brug af faciliteter, således at der findes en økonomisk bæredygtig model for begge parter.
 
I den henseende er det vigtigt, at mulighederne for tilskud tænkes ind i den måde, hvorpå foreningerne vælger at organisere sig på i forhold til Forenings SFO’en.
 
I forhold til tilskudsreglerne i folkeoplysningslovens § 4 stk. 3 og § 14 stk. 2 og kommunens tilskudsfolder blev det af kommunens chefjurist vurderet, at det afgørende er, at der bliver betalt kontingent pr. barn, og at det er uden betydning, hvorvidt kontingentet betales af en forælder, en sponser eller en samarbejdspartner.
 
Der vil være mulighed for sparring vedr. tilskudsordninger med DGI konsulenter i de enkelte landsdele.
Per Østergård | Harald Damtofts vej 63, Holstebro - Danmark | Tlf.: 20973202