Projektet / Drejebog / Organisering, ansvar og beslutningskompetence

Organisering, ansvar og beslutningskompetence

Når der først er truffet beslutning om, at de forskellige parter vil starte en Forenings SFO op, skal der nedsættes en organisering omkring implementeringen. Der er potentielt mange samarbejdspartnere og interesser i projektet, og mange ting der
skal koordineres. Derfor er det vigtigt med en organisering, der involverer de vigtigste samarbejdspartnere, og en organisering der giver ejerskab. En organisering af implementeringen kunne se ud som følgende:
 
Organiseringsmodel 
 
Styre-/Koordinerinsgruppe:

Dette kunne f. eks. ske ved en nedsættelse af en arbejdsgruppe-/koordineringsgruppe med deltagelse af skolelederen, SFH-lederen, en pædagog, foreningsformanden, en træner/leder og en forældrerepræsentant evt. fra skolebestyrelsen. Det er i den forbindelse vigtigt, at nøglepersonerne i projektet har en meget tæt dialog og føling med de personer, der i det daglige kommer til at være en del af ordningen. Deltagerne i koordineringsgruppen vil få en vigtig rolle i forhold til at være formidlere både til koordineringsgruppen og til deres respektive baglande.
 
Koordineringsgruppen har til opgave at være sparringspartnere for projektlederne
og give input til processen, være ambassadører for konceptet og egne baglande,
og deltagerne skal i det omfang det vil være relevant kunne aflaste projektlederne.
SFO/Skole Forening
 
 
Projektledelse:
 
Det anbefales, at ansvaret for den ”daglige” ledelse (projektledelse) af implementeringen placeres hos henholdsvis skolelederen eller SFH lederen sammen med foreningsformanden, og at de af deres bestyrelser, får vide beslutningsrammer i forhold til implementeringen. Projektlederne skal også have ansvaret for kommunikationen omkring implementeringen.
 
 
Følgegruppe:
 
Såfremt det skønnes relevant kan det oprettes en følgegruppe med øvrige interessenter til projektet som f.eks. sundheds-, skole- eller fritidsområdet, DGI, eksterne samarbejdspartnere eller andre. Følgegruppen har ikke formel indflydelse på projektet, men kan give input til styre-/koordingeringsgruppen.
 
 
Forvaltninger:
 
Det anbefales også, at første gang en Forenings SFO skal implementeres i en kommune, at der er en tæt dialog mellem skolelederen, foreningsformanden og henholdsvis skoleog fritidsforvaltningen. Dette i betragtning af, at en Forenings SFO er en helt ny måde at tænke samspillet mellem SFO’en og en forening på, og at det vil kræve ændringer i det sædvanlige økonomiske flow mellem SFO’en, foreningen(erne) og fritidsforvaltningen.
Per Østergård | Harald Damtofts vej 63, Holstebro - Danmark | Tlf.: 20973202