Projektet / Drejebog / Kommunikation

Kommunikation

Forenings SFO’en er et opgør med den måde som man traditionelt har kørt en SFO og en forening på. Kommunikationen omkring oprettelsen af en Forenings SFO er derfor meget vigtigt for, at alle får en forståelse for konceptet, og for at alle kan støtte op om børnenes aktiviteter.
 
I kursusforløbet er der indlagt et fællesmøde for alle interessenter, hvor konceptet bliver gennemgået. Erfaringerne fra Nr. Felding har imidlertid vist, at der er et stort behov for information fra de forskellige interessenters side.
 
Vi har her i drejebogen identificeret nogle af de interesseområder/spørgsmål som de enkelte interessenter kan have i forbindelse med oprettelsen af en Forenings SFO, og som der fra projektets side skal være særlig opmærksomhed på at få formidlet. Spørgsmålene kan dukke op på flere forskellige stadier i processen.
 
Hvornår og hvordan i processen, at de forskellige spørgsmål skal besvares – og hvor
mange gange - vil afhænge af det konkrete forløb.
Per Østergård | Harald Damtofts vej 63, Holstebro - Danmark | Tlf.: 20973202