Fiskeblink
Jeg laver mine blink fra bunden af. Det vil sige at jeg tager et stykke træ og sliber på det indtil jeg tror/synes det virker rigtigt. Så har jeg en model som jeg laver en støbeform til. Og derefter kommer det spændende....... At kaste blinket ud i vandet.
 
Vil det fange noget?
Går det som håbet?
Er det for tungt/let?
 
Eller er det bare en ren drøm.......... Ja, frygten for fiasko og spændingen om succes er to elementer der kommer i spil når et nyt blink skal døbes.
 
Efter ca 3 års pause er de nervepirrende oplevelser vendt tilbage. Jeg har visket tavlen ren og starter fra bunden....... nye blink......... nye oplevelser. Det er det jeg med denne side vil dele med jer andre. Måske nogle kan blive inspireret og andre bare følge nysgerrigt med i.
Michael Carstensen