 Kommentarer fra to deltagere på faldteknikkursus for ryttere:
Ditte Therkildsen (til venstre) - Efter et grimt styr med springning tænkte jeg, at faldteknik-kurset kunne være en god måde at forberede mig på rent mentalt at komme videre på. For det sidder i mig stadigvæk. - Jeg var positivt overrasket over kurset. At han (Palle Flodgaard, red.)selv havde været ude at falde af en hest for at afprøve sin faldteknik, synes jeg var godt. Så hvad ved han, hvad han taler om. - Selvom træningen ikke foregår på en hest, synes jeg helt klart, at jeg kan perspektivere øvelserne over til hestene.
Malene Torp (til højre) - For et år siden styrtede jeg på springbanen. Heldigvis fik jeg kun forstuvet nakken. Men siden har jeg ikke syntes, at det var helt lige så spændende at springe, fordi angsten for at styrte sidder i baghovedet. - Jeg tænkte, at jeg kunne få mere ro på mig, hvis jeg fik lært nogle teknikker, der kan hjælpe mig til at slippe bedre fra et fald fra hesten. - Jeg var lidt nervøs i starten af kurset, for jeg har stadig lidt ondt i ryggen. Men da vi først kom i gang slap bekymringen. Vi startede nemlig på et lavt niveau og byggede stille og roligt på. Det var gode undervisere, og det var rart at vide, at underviseren havde været ude og falde af en hest - så han vidste, hvad han snakkede om. - Sidst jeg var på springbanen, gav bevidstheden om, at jeg kender til flere faldteknikker mig faktisk mere ro, når jeg red hen mod springet. |
|
 Militaryrytter Mia Hastrup Guld ved Nordisk mesterskab i military for hold Bronze ved DM i military 2008
Mia Hastrup deltog i en artikelserie om faldteknik for ryttere, derblev bragt i Magasinet Hest. Her er hendes kommentarer efter kurset:
- Jeg lagde mærke til, at selvom faldteknikken endnu ikke er en refleks hos mig, så har træningen allerede hjulpet, siger militaryrytteren Mia Hastrup.
Det fandt hun ud af hendes hest, Odin, gjorde hvad den kunne for at få hende af.
- Jeg kunne mærke at jeg kom ud af balance - og jeg vidste, jeg var ved at falde af. Jeg tænkte på, om Odin ville galopere ind over mig, når jeg faldt ned over skulderen på ham. Da jeg faldt, kiggede jeg ind under min arm, som jeg havde talt om med Palle om. Jeg holdt hagen ind til brystkassen.
- Normalt når jeg er faldet af, har jeg taget den på maven. Så har man jo hovedet nedad, og så kan man hverken rulle af - eller se hesten, siger Mia Hastrup.
Læs hele artiklen, som blev bragt i Magasinet Hest sidste år, hvor Mia Hastrup fortæller om faldteknikkurset her.
|
|
Alle ryttere falder af - før eller siden. 7.400 ryttere behandles hvert år på skadestuen efter fald eller styrt fra en hest.
De typiske skader er hoved- og skulderskader, og netop disse skader, kan minimeres eller undgås, hvis man lærer faldteknik. På vores kurser lærer man, bl.a.:
-
rullefald, sidefald og rygfald
-
i hvilke situationer teknikkerne skal anvendes, hvis man falder af
-
hvordan man skal krumme kroppen, holde armene inden til kroppen og lande på siden - i stedet for at lande med armene fremstrakt og nakket hævet
Internationale undersøgelser viser, at man minimerer risikoen ved et styrt, hvis man har lært faldteknik. Derfor er faldteknik i dag en del af træningen hos military ryttere på eliteplan. Men almindelige ryttere falder også af - så hvorfor ikke lære faldteknik?
OBS Ridning er en farlig sport. Selv den bedste faldteknik vil ikke redde en rytter der får 600kg hest over sig. Men en rytter med god faldteknik har langt større chancer for at slippe godt fra selv et voldsomt styrt end end utrænet rytter, der falder som en sæk kartofler. |
|