Stine Brix - valgt til Folketinget for Enhedslisten i Nordjylland

Om Stine Brix
Stine Brix er født den 3. april 1982, læser medicin ved Københavns Universitet og er Enhedslistens folketingskandidat i Nordjyllands Storkreds. Stine bor på Nørrebro, København.
Stine blev valgt til Folketinget ved valget d. 15. september 2011 - med 2.667 personlige stemmer! Hun har efterfølgende fået flg. ordførerskaber: sundhed, psykiatri, handicap, IT og kultur.
Hun er desuden medlem af en række udvalg i Folketinget: Kommunaludvalget, Ligestillingsudvalget, Kulturudvalget, Sundhed- og forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.
I 2002 meldte Stine sig ind i Enhedslisten og SUF, hvor hun har været aktiv siden. Hun var medlem af SUFs ledelse i 2004/2005 og er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse siden 2009. Hun arbejder for Enhedslisten med kommunikation og kampagner.
Stine har lavet politik i mange forskellige sammenhænge. Foruden Enhedslisten og SUF er det blevet til studenterpolitik først på RUC og siden på Københavns Universitet, lokalpolitik imod bandevold på Nørrebro og asylpolitisk arbejde i organisationen Kirkeasyl, som støttede de irakiske asylansøgere, som søgte tilflugt i Brorsons Kirken.
Læs mere om Stine Brix på hendes egen hjemmeside.