Bookmark and Share     Sitemap    
Enhedslisten Rebild

Pressemeddelelser

23.04.13:

Enhedslisten stiller stærkt hold til kommunalvalget. 

”Der er brug for ny politik i Rebild Kommune, derfor skal Enhedslisten i byrådet” siger partiets spidskandidater. ”Vores mandater skal bruges til gavn for fællesskabet, velfærden og miljøet”.

Enhedslisten Rebild går til valg på fire temaer: 

  • Gode daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje er afgørende for et solidarisk fællesskab. 
  • Det kommunale demokrati skal udvikles og gøres mere åbent. Borgere og de ansatte skal reelt medinddrages og deres viden og kompetencer udnyttes i politiske beslutninger. 
  • Miljø og sundhed skal på dagsordenen. Kommunen skal satse på bæredygtig udvikling. 
  • Beskæftigelse i lokalområdet. Grønne investeringer og velfærd skal være med til at skabe flere jobs. Jobudvikling skal være mere social og miljømæssig bæredygtig.

 Enhedslisten Rebild stiller et engageret hold med tre spidskandidater: 

Bent Skovgaard Olsen, Skørping: 54 år gift, to voksne børn. Boet i Skørping siden 1989.

Arbejder som uddannelsesvejleder i Aalborg Kommune.

Bent vil arbejde for: Mere åbenhed om politiske beslutninger. Udvikling af borgerinddragelse samt genskabe respekten for ansattes viden og kompetencer. Forbedring af velfærden. Øget fokus på beskæftigelse. Ret til tryghed, ret til arbejde. Kommunen er fællesskabet hvor velfærden udfoldes og hvor fælles værdier skabes og anvendes i praksis. 

Britta Glargard, Bælum: 45 år, mor til tre. Har boet 16 år i Bælum.

Arbejder med psykisk syge, misbrugere og udsatte i Frederikshavn Kommune.

Britta vil arbejde for: En kommune med mere sammenhængende udvikling. Det stiller krav til infrastruktur, offentlig transport, mobildækning og internetadgang. At vi ikke glemmer kulturen. Vores børn og unge fortjener det bedste: God skolegang, uddannelsesmuligheder og fritidsaktiviteter. 

Andreas Hauervig, Buderupholm: 48 år, far til fire. Boet i Buderupholm i 10 år.

Arbejder som lektor på Mariagerfjord Gymnasium i Hobro.

Andreas vil arbejde for: Mere respekt for alle mennesker, uanset hvad de i øvrigt kan bidrage med. Udvikling af en grøn kommune. At bo i et af landets smukkeste områder forpligter. Mere økologi og flere bæredygtige løsninger. Det skal være nemmere for gående og cyklister at færdes i Rebild Kommune. Stisystemer for gående og cyklister skal udbygges. 

Øvrige kandidater er: Bitt Juul Jensen, Heino Ullrich og Robert Svendsen 

Læs mere på hjemmesiden www.enhedslistenrebild.dk

Mail: enhedslistenrebild@gmail.com

 

Enhedslisten Rebild v/ Robert Svendsen | Nykirkevej 2, 9520 Skørping  | Tlf.: 25 77 11 35 | enhedslistenrebild@gmail.com