Ros

21-11-2020 16:36
Hermed et indlæg på min blog i Englepigen, efter et foredrag, som jeg gav i Næstved i 2011.
Jeg ville så gerne hjælpe andre, som desværre kom i samme situation, som jeg selv befandt mig i, da min 17 årige datter helt uventet begik selvmord i 2006. Dengang følte jeg mig helt alene i verden, da jeg/vi ikke fik tilbudt nogen som helst form for hjælp, og selv måtte “lære” at komme videre efter den tragedie, det er, at miste et barn.
 
Jeg startede med at skrive, både gode og dårlige oplevelser, mine tanker og følelser, folks reaktioner, arbejds forhold, samt familie- og venners støtte. Da det var på plads, kom ideen til mine foredrag, og med endnu en uundværlig hjælp fra min forlægger Else, gik jeg i gang med flere foredrag, både i Jylland og Sjælland. Det var fantastisk givende for mig at se, at jeg kunne give folk håb og at der blev nikket genkendende til flere at mine tanker og oplevelser. At der var lys for enden af tunnellen, og at man igen kan komme til at smile, grine og endda nyde livet.
 
Jeg opdaterer jævnligt stadig min blog, og hjælper gerne personligt, hvor jeg kan. Snakken om selvmord og livet efter, giver håb for andre, og baner vejen, så det forhåbentlig en dag, ikke er et så tabu fyldt emne.
 
 
2011-05-25 21:20:09
Kære Susy Jeg vil på foreningens og egne vegne sige tak for dit flotte foredrag i Næstved. Det rørte meget i os alle. Foredraget var fuld af håb for, at man kan komme helskindet igennem sådan den kæmpe sorg vi har været igennem, og samtidig at det er lovligt stadig at sørge selv om tiden går. Tak fordi vi fik lov til at lære din datter lidt mere at kende. Havde hun været der ville hun helt sikkert også havde været stolt af dig, i det hele taget stolt af, at du har klaret det så flot og har lyst til at hjælpe andre i samme situation. Dit foredrag er helt sikkert med til at skabe åbenhed om selvmord, hvordan det er at miste ved selvmord, omgivelsernes reaktion osv. og det er der jo al mulig brug for. Samtidig fik jeg også selv ved dit foredrag svar på de spørgsmål, jeg havde, da jeg læste bogen. Det er helt sikket en bog man kan have glæde af, både hvis man har mistet for nyligt, men også hvis der er gået flere år. Fortsæt endelig den gode kamp fremover. Mange hilsner fra Susanne Efterladte, foreningen for efterladte efter selvmord

Kategori: Englepigen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Englepigen.dk  | susyk66@gmail.com