Nyhedsbrev Enghavevej…..
På generalforsamlingen lovede vi at vi ville sende nyhedsbrev ud når der skete noget nyt i vores fællessag, dette krydret med de andre ting som bestyrelsen har begået siden generalforsamlingen, vil vi kort beskrive i dette nyhedsbrev.
1. Vores fællessag blev løst med et forlig på området, vi fik vores kardinalpunkter igennem, så alt i alt et tilfredsstillende resultat vi kom ud med. Den 14. april gik vi så en overleveringsforretning med kommunen, Rambøll samt Sekretæren og formanden for bestyrelsen. Alt i alt var tingene i orden, der var 4 mindre ting som skulle udbedres, dette blev skrevet ind i et overleveringsdokument, hvor vi alle underskrev det, så den 14. april 2008 var en glædens dag for vores lille forening. Den 15. januar næste år, der gås så den ultimative runde, her skal vi have kontrolleret om alt stadigvæk er korrekt udført, så hvis i skulle løbe ind i ting som ikke holder, så lad os det vide, så vi kan få ført det ind i loggen. I den forbindelse har vi så fået overdraget vores skøde på området, så fra nu af er det vigtigt at uheld rapporteres til bestyrelsen.
2. Vi er netop i gang med at få underskrifter fra de 4 grundejer som ligger op til volden, for lige at ridse op hvad dette egentligt indebære, ja så er det en aftale om at holde det stykke jord som grænser op til deres grund fra volden af, de renholder dette stykke mod til gengæld at kunne inddrage dette i deres have.
3. Vi har også besluttet at sætte skub i ”stien” nede ved Keld, vi indhenter nogle tilbud, og får det så udfærdiget, i den forbindelse ville vi som et forsøg prøve, at vi selv udfærdiger en del af det, (læs arbejdsdag) forstået på den måde at vi smider en lap papir i postkassen, og så kan man møde op den pågældende dag, dette kunne være en start på en lille komsammen bagefter med lidt mad og drikke, men som sagt der vil tilgå jer et stykke papir med dato m.v. på.
4. Den sidste ting som vi pusler med er vores nye vedtægter, de kan nu endeligt blive fremsendt til kommunen med de rettelser som vi er blevet enige om på generalforsamlingen 2006.
5. Sidst men ikke mindst – Farten – det er åbenbart nødvendigt endnu engang at påtale at der findes mange små børn på vejen – så pas nu på og sæt farten ned……. Og fortæl jeres børn at der er kørende trafik på vejen…………..
6. Med håb om godt fremmøde ved vores arbejdsdag ønsker bestyrelsen god sommer.