Der er fokuseret opmærksomhed på bevægelsesrutinerne, på en interesseret og nysgerrig måde, så de tilrettelægges, så den spontane indånding kommer når vi retter os op. Vi afventer lige udåndingen, før vi fortsætter, derved opnås følelsen af at samle sig, og en indre ro indfinder sig. Spænding i skuldrene slipper. Nu er jeg nulstillet, og er helt færdig med den opgave, kun en ting af gangen. På den måde skabes kontakt til mavefornemmelsen, som kan give svar på om den netop løste opgave, var i orden for mig at lave. Eller om jeg er klar til næste opgave?
Nulstillingen sker når vi afventer udåndingen, og det er noget hjernen sætter pris på. For hjernen planlægger, den arbejder proaktivt, og derfor kan der opstå forvirring, hvis den skal planlægge noget nyt, inden den helt har afsluttet noget igangværende.
