VI FEJRER...

MALERIER HJEM TIL HUSET
Da foreningen i 2012 overtog Richard Winthers hus i Vindeby var alt flytbart fjernet. Heriblandt dele af vægmalerierne som var malet på afmonterbare materialer.
 
For at genskabe Richard Winthers oprindelige værk har vi længe ønsket at få de manglende dele tilbage til huset.

De savnede værker er vist i bogen ”Vindebymesteren” af Jørgen Gammelgaard og Steen Møller Rasmussen.

Fra Ny Carlsbergfondet og Beckett Fonden har Richard Winthers hus nu modtaget støtte til hjemkøb af de savnede vægmalerier. De nye værker gør at vi stort set kan vise forhallen som Richard Winther oprindelig lavede den.
 
HANDICAPRAMPE
Lolland kommune har velvilligt støttet huset med en handicaprampe, som nu er opsat på vestsiden af huset. Det er nu muligt for kørestolsbrugere at besøge huset.
Vi inviterer til indvielse af de hjemvendte billeder og den nye rampe lørdag d. 20. september 2014 kl. 14, hvor formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland kommune Heino Knudsen klipper den røde snor.

I den anledning byder huset på en forfriskning.
Entre som sædvanlig 50 kr.

Venlig hilsen fra
Bestyrelsen i Richard Winthers Hus i Vindeby
Birthe Hvarre | - Danmark | Tlf.: 30 610301 | poulstrup@mail.dk