SOMMERUDSTILLING 2016
Sommerudstillingen afholdt finissage d. 23. oktober. Huset vender tilbage med ny udstillingen i 2017.
Richard Winther
KONSTRUKTIV forever
Konkret foreverÅrets sommerudstilling lægger sig i slipstrømmen på den bølge af interesse for Richard Winthers konkrete arbejder, der rejste sig efter en udstilling på Galleri Tom Christoffersen og Richard Revival på Fuglsang Kunstmuseum, begge i 2012.
Det er vores hensigt at vise, at Richard Winthers fascination af det konkrete udtryk. I tilknytning til udstillingen vil der i huset være et katalog, hvor Jørgen Gammelgaard og Tobias Winther uddyber emnet. Artiklerne kan også hentes herunder.
"Konstruktiv forever" v/ Jørgen Gammelgaard. Hent pdf
her.
"Konkret kunst" v/ Tobias Winther. Hent pdf
her.
***
SÆRUDSTILLINGER
“Når rejsen er for kort” (Installation)
Maler Lars Ly

Både Lars Ly og Richard Winthers sene værker kredser om kvinden og om relationen mellem mand og kvinde. Anne Melillo har skrevet om "Mødet på Loftet" som foromtale af Lars Ly's udstilling i Richard Winthers Hus. Hent artiklen her (pdf).
Lars Lys maleri er beslægtet med den ny-figurative bølge i 1980erne, men stemningsmæssigt af en blidere karakter. Malerkollegernes vildskab er hos Lars Ly erstattet af en skær poesi, både i den lyse farveholdning, som i perioder er holdt næsten gult i gult, og i den måde, figurerne kombineres med forskellige organiske mønstre, borter og tegn.
Se mere på
www.larsly.dk***
“Genfundne Firkanter”
Guldsmed og juveler Lars Hansson
Smykket "Genfundne Firkanter" er i weekenden blevet offentliggjort i forbindelse med at Lars Hansson udstillede et lille udvalg af sine smykker på museet. Samtidig demonstrerede han dele af smykkefremstillingsprocessen i forbindelse med afsløringen af et nyt unikt smykke fremstillet med udgangspunkt i et udvalgt Richard Winther maleri (nederst). Smykket er af sølv, og kan bruges både som broche og vedhæng til halskæde (øverst). Det kan ses i huset og interesserede kan bestille.


Lars Hansson er født 1948 i Ordrup, København.
Guldsmed og juveler 1966 2016.
Han har gennem hele sit virke designet og udført unikke håndlavede smykker i ædelmetaller men også i andre for en guldsmed mere utraditionelle materialer. Hans speciale er håndlavede smykker- “smykker med sjæl” (sms).
1972 - 1992. Selvstændig med egen butik og værksted ”Smykkelars” i Helsingør.
1992 - 1994. Faglærer på efteruddannelsen af guldsmede på Guldsmede højskolen.
1994 - 1996. Ole Lynggaard.
1996. Eget værksted på Lolland.
1996. Starter sammen med sin kone Ulla Fink Ulriques firmaet Danula Design.
2012. I anledning af udstillingen Richard Winther Revival på Fuglsang Kunstmuseum designer og udføres et smykke af delvis genbrugsmateriale med inspiration fra Richard Winthers kunstværk “Forsvundne firkanter". (Kunstværket tilhører Fuglsang Kunstmuseum.)
2015 Danula Design donerer smykket “Genfundne Firkanter” til Richards Winthers Hus. Armbåndet er udført i poly-ethylen, guld, sølv og diamanter.
***
FORFATTERMØDER
Birgit Dagmar Johansen 2. Juli kl. 15-17
Birgit Dagmar Johansen Fortæller og læser op af sin nye bog.

BogomslagMuldxarpens Søn - skrøner og alvor et sted ved vandet i udkantsdanmark.
Muldxarpens Søn er en begavet men nørdet drengs observationer og refleksioner, fra han er 10 til 13 år, af et nutidigt minisamfund i udkantsdanmark.
Man skulle tro, at fortællngen var fra halvtredserne. Men nej, den er fra vores elektroniske tidsalder med komputer og mobiltelefoner. De mange humoristisk beskrevne skrøner bygger mestendels på virkelige hændelser fra her og der i udkantsdanmark og er baggrunden for drengens egne undertiden traumatiske oplevelser og udvikling.
"Udkantsdanmark" kan virke som en floskel, måske forekommer “underkantsdamark” bedre dækkende. Men tag ikke fejl. Bogen handler ikke om undermennesker men om levende mennesker som dig og mig. En menneskelig rigdom og mangfoldighed, som man ikke finder i de i virkeligheden meget mere provinsielle storbyer.
Humoren løber gennem hele bogen, som bæres af et farverigt persongalleri og man kommer til at holde af de mange skæve personligheder, som giver tydelige associationer til Steinbeck.
Bibliografi:
Birgit Dagmar Johansen (f. 1942) er født i Viborg. Er psykiater, sexolog og psykoterapeut og arbejder som overlæge på psykiatrisk klinik i Køge.
Hun har i næsten 20 år haft brevkasse i Helse og Alt for Damerne. Har skrevet en række bøger om seksuelle emner og tabuer og er medforfatter på lige så mange. Blandt andet Kvinde Kend Din Krop.
Muldxarpens søn er hendes anden skønlitterære roman. Forsiden til Muldxarpens søn er tegnet af Birgit Dagmar Johansen.
Ulrikka Gernes lørdag 20 august klokken 15-17

Ulrikka S. Gernes har udgivet 11 digtsamlinger, senest Flosset opus for strygere & blæsere (Gyldendal, 2012), som i 2015 udkom på engelsk i Canada og som i foråret blev nomineret til The Griffin Poetry Prize, en af verdens fineste poesi-priser. Derudover har hun udgivet nogle børnebøger og en lang række bidrag i antologier, dag- og ugeblade og diverse kunstkataloger.
Ved siden af forfatterskabet varetager Ulrikka S. Gernes sin far, billedkunstneren Poul Gernes’ kunstneriske arv og eftermæle, og hun har desuden arrangeret udstillinger om og med hendes mor, stoftrykkeren Aase
Seidler Gernes.
I Richard Winthers hus og omgivet af hans kunstneriske univers vil Ulrikka S. Gernes læse digte op og fortælle om poesien og de poetiske skabelsesprocesser, blod og bogstaver ...
Forfatteren Ulrikka Gernes har en lang række udgivelser bag sig. Hun debuterede allerede som 18.årig med en digtsamling, og har siden både udgivet digte, noveller, artikler og essays mv. Ulrikka har også arbejdet med forskellige former for billedkunst og udsmykninger – i mange år i samarbejde med faderen.
Ulrikka vil denne eftermiddag læse op af nogle af sine værker - og bl.a. fortælle om arbejdet med at arrangere udstillinger med faderens og moderens - Aase S. Gernes´ værker.
Ulrikka Gernes portræt v/Christoffer RegildUlrikka Gernes (f. 1965) er datter af Poul Gernes (1925-1996). Poul Gernes var den udfarende kraft i skabelsen af Eks- skolen (den eksperimenterende kunstskole) sammen med bl.a. Richard Winther, og har lavet en række berømte udsmykninger af offentlige steder bl.a. af Herlev hospital og Scala i København og er lige nu aktuel med udstilling på
Louisiana.
Gad vide Ulrikka Gernes´ far, Poul Gernes, har fortalt Ulrikka om Richard Winther og de andre i Eks-skolens oprør mod Kunstakademiet. De har også fotografen Steen Møller Rasmussen, der bor i Vindeby, til fælles. Det er vildt hvad Ulrikka har været med til, men måske er der en ledetråd til Richard Winther i hendes kommentarer til digtet “PRAG 1991” hvor hun taler om hvordan menneskers identiteter kan flette sig umærkeligt og ukontrollabelt ind i hinanden og kan give sig vilde udtryk. Richard Winther gav sine personer/motiver nyt liv og de påvirkede hans liv og kunst dybt. Portræt af Ulrikka Gernes v/Christoffer Regild.
Udgivelser:
Natsværmer. digte. 1984
Englekløer. digte 1985
Hjortehjerte. digte 1987
Skriftsteder. digte. 1989
At. digte. 1990
Gribbenes Himmel. digte 1993
Amnesia. digte. 1993
Til. digte 1995
Kamikaze. digte 1999
A sudden sky. selected poems 2001
Farvernes medicin (s.m.Peter Michael Hornung) 2003
En aften med Ulrikka S. Gernes. digte 2005
Misforståelsen. børnebog 2007.
Pepitas tudetur. børnebog. 2008
Wo schmetterlinge überwintern können. gedichte 2009
Flosset opus for stygere og blæsere. 2012
Har desuden bidraget med mange litterære og journalistiske bidrag til antologier, magasiner, dag - og ugeblade mv.
Forfattermøder i Richard Winthers Hus foregår i samarbejde med Dansk Forfatterforening og er støttet af Statens Kunstfond.
***
DIALOGMØDE
12. august kl. 14:00
Kunsthistoriker Mette Højsgaard & forfatter Jørgen Gammelgaard taler
om årets udstilling.
***
Udover deciderede udstillinger arrangerer vi også en forskellige aktiviteter som kan bidrage til at flere og flere får øjnene op for betydningen af Richard Winthers Hus i Vindeby. I menuen til venstre kan du se mere om kommende udstillinger og arrangementer samt aktiviteter vi allerede har gennemført.
For handicappede er der parkering i umiddelbar tilknytning til handicaprampen ved husets vestside. Andre besøgende kan evt. parkere ved forsamlingshuset Toftevej 135, Vindeby 4913 Horslunde.
Har du forslag til andre aktiviteter er du velkommen til at kontakte Birthe Hvarre - se kontaktinformationer
her!