RDO huset i Vindeby udstiller 28. april – 20. Okt. en samling malerier, fotografier, tegninger, notater og skulpturer skabt af Richard Winther 1981-1989. De fleste af arbejderne har ikke før været vist offentligt og afslører en hidtil ukendt side af Winthers værk.
Udstillingen søger at vise hvordan han brugte fotograferede og tegnede modeller, brugte forlæg fra den europæiske renæssance og barok til at forme og male nutidige dybt originale skulpturer og billeder.
En anden vigtig side af udstillingen er at skabe et samspil med den store samling vægmalerier som i dag anses for at være et af hans hovedværker og kunstneriske testamente. Udstillingen er kurateret af Annesofie Becker, Martin Christiansen og Jørgen Gammelgaard i samarbejde med RDO huset, Tobias Winther, Richard Winthers søn og Galleri Tom Christoffersen.
ÅBNINGSTIDER Huset er åben lørdag og søndag fra kl. 14:00 til kl. 17:00. Onsdag fra kl. 18:00 til kl. 20:00.
Entre 50 kr.
Richard Winthers Hus: Marrebæksvej 6, Vindeby, 4913 Horslunde.
Tlf.: Birthe Hvarre 30 61 03 01 eller Anne Bendtsen 61 28 33 67
|