R

Om kunstnerne 2022

Parul Modha
   PARUL MODHA
 
Artist Statement
Parul Modha er født i Uganda af indiske forældre, og voksede op i England. Hendes værker kredser om bratte skift i steder og kulturer; punktet hvor flugten bliver til rejse, og rodløsheden bliver til et frø.
Parul Modha har en MA i Fine Arts med speciale i skulptur.
Parul Modha er siden 1998 bosat i Danmark

home is where you hang your hat
Blandebatteriet - en hverdagsgenstand, som her referencer også til den menneskelige krop.
Værket handler om strømmen af menneskelig energi -varmt og koldt. Hed kan ses på to måder: temperatur eller følelse fra vrede til sexet, tændt, glubende! Ligeledes kan kulde være frysepunktet eller følelsesløse, koldhjertet eller manglende kærlighed.
Vand er en af de mest rigelige og essentielle forbindelser på vores planet. Det er livsvigtigt for alle kendte livsformer, selvom det ikke giver kalorier eller organiske næringsstoffer.
Serien af papirværker er inspireret af Winthers' Johannes Wiedewelt-hatteserie.
“Hjem er hvor du hænger din hat” er et engelsk ordsprog, der betyder, man har det godt ”derhjemme”. Hattene er lavet af sukker, som refererer til Winthers far, samt min far som arbejdede på en sukkerfabrik. For Winthers kom han hjem til Lolland, for mig flyttede jeg hertil i 2013.
 
 
 
 
Susanne Schmidt-Nielsen       
SUSANNE SCHMIDT-NIELSEN
 
Artist statement
Livet er fint og blødt, krævende, harskt og heftigt. Det er langsomt og stilfærdigt. Det er som en løbsk karrusel. Det er ømt og sansefuldt, meningsløst og forvirrende.
Lag på lag bygges vi op, nogle gange rives lag af, inden andre bygges på - som i en uendelig og fortsat bevægelse.

Som menneske og som kunstner er jeg optaget af eksistens, væren og dannelse, og optaget af relationer og af processer. Jeg spørger tit mig selv om, hvad er det der leder os fra et sted til et andet, hvilke betragtninger, indtryk og påvirkninger afgør hvilken vej vi går? Eller spørger, hvordan vores omgang med andre mennesker, påvirker dannelsen af os selv?

Den opmærksomhed og det nærvær som jeg syntes er et vigtigt element i livet og i mine relationer, er naturligvis også helt centrale og presente når jeg arbejder med mine materialer, når mine værker skabes. Uden, går det simpelthen ikke.

Når jeg arbejder, rettes min opmærksomhed på beskueren, på den anden. Jeg vil gerne skabe et ”rum” til eftertænksomhed, til sansning, udvekslingen og dialog - det er i dette møde, værkerne foldes ud og betydningsfulde nuancer tilføjes.
Susanne Schmidt-Nielsen, 2022
 
 
det som er imellem

vi bevæger os
fra et ”sted” til et andet
    nogle gange
med umærkelige og små skridt
ikke altid vidende om
hvorfor
eller hvordan

vi træffer valg
    som måske
virker små eller ubetydelige
     som ikke altid er
bevidste eller velovervejede

alle efterlader de et aftryk


Jeg har til udstillingen det som er imellem, som jeg viser i dette fantastiske hus, blandt denne intense og nærværende kunst, skabt en række værker om aftryk og om indtryk. Om hvordan vi påvirkes af den anden, af kulturen og af miljøet omkring os – men også om, hvordan vi selv påvirker den eller det andet og om, hvordan vi efterlader aftryk.

Når jeg går rundt i rummene her i Richard Winthers Hus og ser på hans værker, tænker jeg at han var et menneske der var dybt optaget af Iivet, og alle dets facetter, samt optaget af hvordan det er at være menneske i det’. Det er en optagethed jeg deler.
Jeg har grebet fat i denne eksistentielle tematik, og skabt værker der berør tanker om, hvordan vi dannes som mennesker. Gennem mine værker, tilføjer jeg tematikken mine betragtninger og mine nuancer.

Som en homage til Richard Winther, og som i en dialog med ham, har jeg til denne udstilling anvendt en bredere vifte af materialer end jeg normalt gør, inkluderet readymades, farve og lys, sammenstillet værker af forskellig karakter og materialitet, samt skabt on-site.
 
 
 
 
       
       MALTE FISKER             Zoom and Shadows
 
Uddannet ved Det kongelige danske Kunstakademi 2006-13
 
Malte Fiskers værker balancerer i spændingsfeltet mellem figuration og abstraktion, imellem konceptualisme og rent maleri. Med udgangspunkt i Richard Winthers værker, er den digitale tidsalder taget i brug, og pixelleringer af udvalgte Winther værker, skaber en dialog imellem det figurative og abstrakte, og kaster tankerne tilbage på Richards tid i linien 2.
Skyggebillederne er silhouetter af Winther værker, de kommer efter originalerne og er derfor blot en skygge efterladt af en kunstner til en anden. Sidst men ikke mindst har Fisker malet et portræt af Winther, som er det første man ser når man træder ind i rummet. Det er en hyldest til Richard og hans kariktaristiske udseende. Ideen bag udstillingen er at skabe en dialog imellem Winther og en ung kunstner, og det spændingsfelt der måtte opstå, når stafetten gives videre. Velkommen.

 
 
 
Mette Rishøj    
     METTE RISHØJ           Foto: Mette Rishøj
 
Parnassos
Med udstillingen ”Parnassos” mødes Mette Rishøjs og Richard Winthers udtryk i en kunstnerisk dialog om inspiration og kreativitet af mytiske proportioner.
Parnassos, musernes hjem i græsk mytologi, refererer til den hyldest til menneskets kreativitet, der gennemsyrer begge kunstneres værker. Der mærkes en sitrende energi i dialogen mellem Mette Rishøjs både stramme og legende kompositioner og de rå fysiske rammer.
Mette Rishøj udforsker forholdet mellem menneske og natur i den antropocæne tidsalder. Malerier og keramiske skulpturer behandler dualiteten i menneskets samspil med naturen og inspirerer til reflektion over menneskets væren i verden og altings forbundethed.

Indenfor rammen af det tidligere alderdomshjem, der er overvældende udsmykket af Richard Winther efter han forlod den københavnske kunstelite, forstærkes det kunstneriske potentiale i, at kunst og kreativitet ikke kun foregår på parnasset, men er en tilstand, der kan opnås overalt, hvor en stærk kunstnerisk virketrang får rum til at udfoldes.
Mette Rishøj har lavet flere offentlige udsmykninger, haft utallige separat- og museumsudstillinger i ind- og udland og er repræsenteret på Fanø Kunstmuseum og div. samlinger.
 
 
 
 
 Helle Merete Norup
 HELLE MERETE NORUP
 
HELLE MERETE NORUP (1947-2020)

Violinist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, komponist og kunstmaler.

Citat fra Komponistbasen: "...efter år med U-opførte værker, begyndte jeg at arbejde med maleriet, for at udvikle mig videre som kunstner. Her forenes det udøvende og skabende, hvor resultatet ligger i mine (ikke andres) hænder. I arbejdet med maleriet blev kunsten nu igen nærværende, hvor jeg som maler er musikeren, der bruger sin pensel til at komponere - og derfor er der altid en violin gemt som signatur i mine malerier."
 
 
 
 

STEEN MØLLER RASMUSSEN
 

White In Time

Den hvide farve er forbundet med lys og ro – og forhåbentlig en følelse af fred og håb.

Inspirationen til rummet er hentet hos to anerkendte kunstnere: amerikanske Robert Ryman (1930-2019), der hele sin karriere malede hvidt-på-hvidt og var særligt kendt for sine konceptuelle og minimalistiske malerier, samt russiske Kasimir Malevich (1878-1935), der var en af grundlæggerne af abstrakt maleri og arbejdede med enkle former på hvidt lærred.

De to kunstnere kom fra vidt forskellige baggrunde, dog arbejdede de med nogle af de samme malerteknikker.

'White In Time' rummer plads til refleksion og eftertanke. Som gæst kan man sætte sig i Richard Winthers stol – designet af ham selv og udført af hans søn Tobias Winther.


Vindeby væggen

'Vindeby væggen' viser fotos fra Vindebys historie og udvikling. Billederne er blandt andet taget af Richard Winther, da han boede her på alderdomshjemmet fra 1993 til sin død i 2007. Richard Winthers fotos er krediteret med hans signatur Rdo. Titlerne på fotografierne er af Rdo selv.

Ved siden af alderdomshjemmet ligger et lille murstenshus, som jeg overtog i 2013. En del af fotografierne er taget af undertegnede.

Steen Møller Rasmussen
 
 
 
Finn Thorstein
   FINN THORSTEIN
 
Ærede publikum.

Begge mine forældre er billedkunstnere, de fodrede mig fra tidlig alder med billedbøger og film. Som billedmager er jeg autodidakt med baggrund i collager.
Oliemaleriet blev opøvet gennem utallige modelstudier. Det er tegningen, der er baggrunden for formgivningen. Mit billedsprog er symbolsk og jeg betragter mig som surrealist.
Der optræder utallige tårne og broer, byer og veje med baggrund i naturen. eller jeg fordyber mig til det rene form- og farvesprog i det abstrakte maleri.
Jeg udfordrer mig selv med nye teknikker og motiver, således er produktionen vokset til en gengivelse af min personlige udvikling.
 
Finn Thorstein
Birthe Hvarre | - Danmark | Tlf.: 30 610301 | poulstrup@mail.dk