Bogudgivelse og oplæsning til Syndfloden i Richard Winthers hus

lørdag den 22. juni kl. 16
Bogen Richard Winthers Syndflod og Dommedag præsenteres og forfatterne Grethe Bull Sarning, Kurt Erling Johansson og Per-Olof Johansson læser op i Richard Winthers hus i Vindeby, Marrebæksvej 6, Vindeby,
 


Efter sin skilsmisse i 1983 malede Richard Winther en mængde billeder af klassiske katastrofer: Syndfloden, Dommedag, Faetons solvognsfærd mod undergangen og Slaget om Beirut. Ekspressive kroppe, kønskampen og urmytologi kommer voldsomt, men også ironisk, til udtryk i sommerens udstilling Syndflod i Richard Winthers hus i Vindeby.

I et samarbejde mellem huset og den lokale forfatterforening, StORDstrømmen, udgives bogen Richard Winthers Syndflod og Dommedag med Winther billeder og tekster fra dette univers af 11 forfattere. Bogen vil findes på biblioteker, uddannelsessteder for unge og kunstudstillingsinstitutioner i det gamle Storstrøms amt. Den kan selvfølgelig også købes i Richard Winthers hus i Vindeby eller direkte fra Forlaget Ravnerock: post@ravnerockforlaget.dk.
 
Prisen er 80 kr.
 
Udgivelsen og oplæsningerne er støttet af Kulturregion Storstrøm og Lolland kommune.
 
3 af forfatterne læser op d. 22/6 og de øvrige under resten af udstillingens løbetid til slutningen af oktober:

Grethe Bull Sarning, virker som keramiker og skulptør i Horslunde. Hun samarbejdede med Richard Winther om bl.a. keramiske skulpturer, mens han boede i Vindeby. Hun inspireres af oldtidens kunst, mytologi og sagn og har som forfatter udgivet børnebøger, folkesagn og digtsamlingerne, Illustreret Digt Tidende (1974)og Totingene (1988).” der hvor kræfterne brydes,/vil det yderste/være det inderste,/og virkeligheden/være at finde.”
 
Kurt Erling Johansson har ikke udgivet bøger. Femøs provst og digter har skrevet digte ved siden af præstegerningen hele sit liv. Og han har også holdt poesieftermiddage en gang om måneden siden sin pensionering. Det er første gang hans digte udkommer i bogform. Dette er en af de sjældne lejligheder til at høre hans digte. Bl.a. om Richard Winther:”Vi havde det til fælles, at vi havde brug for afstand, for at tage nærhed til os”
 
Per-Olof Johansson har udgivet 8 digtsamlinger, en lang række kulturhistoriske publikationer og nettidsskriftet Splints & Co. I sin seneste samling Henvendelser som digte beskæftiger han sig i modsætning til digteres afvisning af publikums rolle med netop modtageren, publikum. Den røde tråd er karakteren af henvendelser og vort fællesliv i flere afskygninger” Et større firma har til sit tv-spot fået copyright på Højsangen linie efter linie efter lilje”.
 
De 8 andre forfattere der har bidraget til bogen er: Richard Winther, Birgit Dagmar Johansen Skov, Niels Lyngsø, Ana Telling, Viggo Madsen, Thorvald Berthelsen, Birthe Aela Faarvang, Michael Næsted Nielsen og Gorm Rasmussen
Birthe Hvarre | - Danmark | Tlf.: 30 610301 | poulstrup@mail.dk