Sitemap

Mineraler i hundefoder

Af Anne Egede

Mineraler opdeles i makromineraler og mikro- eller spormineraler.

Makromineralerne udgøres af kalcium, fosfor, kalium, natrium og magnesium.

Spormineralerne omfatter bl.a. jern, zink, kobber, mangan jod, kobolt og selen.

Makro- og spormineralerne eksisterer i kroppen i en særdeles kompleks ligevægt. Det er vigtigt at foderets indeholder en nøje afstemt mængde mineraler.

Kalcium er det mineral, der findes mest af i knoglerne. Kalcium skal være nøje afstemt med fosfor (kalcium/fosforforholdet skal være 1,1 - 1,4).

Natrium kendes bedst under betegnelsen salt. Salt er en billig og nem - men ikke specielt sund - måde at sætte smag på et hundefoder.

 Minimumskravene (fra FEDIAF) pr. 100 gram af foderets tørstof (eksklusive vand) er:

 Kalcium: mindst 0,50 gram, maks 2,5 gram - kalcium har betydning for opbygningen af hundens knogler og tænder.

 Fosfor: mindst 0,30 gram, maks. 1,60 gram - fosfor virker i samspil med kalcium, og det rette kalcium/fosfor-forhold er et godt grundlag for en harmonisk vækst og velfungerende organisme.

 Kobber: mindst 0,72 miligram - kobber spiller blandt andet en vigtig rolle for hundens hormon- og proteinomsætning samt for overførslen af nerveimpulser.

 Jern: mindst 3,60 miligram - jern virker i samspil med blandt andet kobber og har en vigtig betydning for blodets dannelse.

 Selen: mindst 30,0 mikrogram - sammen med E-vitamin er selen vigtigt for hundens immunforsvar.

 Zink: mindst 7,2 miligram - zink har en stor betydning for hundens dannelse af hud og pels, og det fremmer derfor en god hud og pelskvalitet.

Jod: mindst 0,11 miligram - jod er med til at frigøre energi fra foderet.