Det siger dyrlægen om foder …

Af Anne Egede

 Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de forskellige former for hundefoder. Hvad skal man som hundeejer lægge vægt på – og hvad er mindre vigtigt? "Det handler om hunde" har fået en fodersnak med dyrlæge Jens Knudsen fra Næstvedegnens Dyrehospital

 ”Et frisk tillavet måltid af gode råvarer og med god variation” kommer det uden tøven fra Jens Knudsen, da han bliver forelagt spørgsmålet om, hvad der er det bedste at fodre sin hund med.

”Tørfoder er, efter min mening, det næstbedste at fodre med, men i de fleste tilfælde vil det formodentligt være det bedste eftersom det kan være vanskeligt for hundeejeren selv at tilberede mad til hunden” siger Jens Knudsen, og tilføjer, at der da også er rigtig mange ganske udmærkede former for færdigfoder på markedet. Færdigfoder, som er både sundt og velsmagende for hunden. Om man skal vælge det ene eller det andet fodermærke vil Jens Knudsen ikke komme med et bud på, men han fastslår, at det er hans erfaring, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet når det drejer sig om hundemad.

”Der er ingen tvivl om, at ernæringen spiller en stor rolle for hundens sundhed, både den mere overordnede, generelle sundhedstilstand, såvel som for hundens almenbefindende til hverdag. Det er noget man har vidst i masser af år. Læser man eksempelvis bøger om gammel kinesisk lægekunst, så vil man opdage, at ud af 100 sider handler de 80 om vigtigheden af den rigtige ernæring. Og ikke uden grund for det er vitterlig væsentligt hvad man fodrer sin hund med. Kriteriet er jo at hunden ikke bare skal overleve, men at den skal have det godt, og være sund og velfungerende. Ud fra den betragtning bør man som hundeejer opstille nogle helt basale krav til det foder man giver sin hund.

Taler vi færdigt tørfoder, så skal det være tørfoder af en god kvalitet, lavet på gode råvarer. Det skal være et foder, som man kan se, at hunden trives på, det vil sige at den holder sig aktiv, har en sund pels og velfungerende afføring. Hvis man som hundeejer kan svare ja til disse ting når man kigger på sin hund, så er det nok et udmærket foder man fodrer med”, fastslår Jens Knudsen.

 Ingredienser er vigtige

 ”Min holdning til varedeklarationer på hundemad er”, siger Jens Knudsen ”at de ofte slet ikke er værd at læse, eller beskæftige sig med i det hele taget. Og det er der flere grunde til. En af dem er, at man relativt let kan få næringsstofberegningerne til at stemme, altså at der skal være så og så mange procent af de forskellige næringsstoffer i foderet. Der er bare det, at en typisk varedeklaration ikke er baseret på foderets omsættelige – altså fordøjelige – indhold. Tager man eksempelvis protein, der jo indgår i al hundemad, så skal man være klar over, at der findes forskellige kilder til protein – og fordøjeligheden varierer afhængig af proteinkildens kvalitet.

Selvom der i en varedeklaration står, at foderet, eksempelvis, indeholder 24 gram protein pr. 100 gram foder, er det derfor langt fra altid ensbetydende med, at hunden rent faktisk får - optager - 24 gram protein for hver 100 gram foder den spiser.

Holder vi os til, at der i varedeklarationen angives, at foderet indeholder 24 gram protein, så kan man sagtens komme ud for, at den reelle mængde af protein, som hunden optager i en type foder måske er 16 gram pr. 100 hundrede gram foder, mens det i et andet foder måske kan være 22 gram protein, der optages. Det afhænger helt af hvilken type af protein, der indgår i foderet og hvor fordøjelig den pågældende type protein er – og det oplyses der som regel intet om i varedeklarationen.

Endvidere er der heller ikke noget krav til foderproducenterne om at beskrive helt præcis hvilke ingredienser, der indgår i et givet foder. Angives det i en varedeklaration at foderet er baseret på oksekød, kan det således i princippet være alt fra komaver over yver til tyksteg og mørbrad.

Man må derfor konkludere, at med den eksisterende form for varedeklarationer, er man som forbruger – hundeejer – nødt til i højere grad at basere sit valg af hundefoder på tillid til producenten og leverandøren, end på hvad der kan læses i varedeklarationen på fodersækken.

 Opbevar tørfoderet rigtigt

 Det er heller ikke uvæsentligt hvordan man opbevarer tørfoderet. Mange hundeejere køber en sæk, der indeholder måske 10 eller 15 kg foder, og har man kun en hund, så tager altså noget tid inden den fodermængde er spist. Selvom det hedder tørfoder, og dermed har ret lang holdbarhed, så skal man stadig tænke over hvordan man opbevarer foderet, når der først er taget hul på sækken. Mange mennesker har blot sækken med foder stående åben, og tager så af den når hunden skal fodres. Hvis hunden er fx en måned – eller måske længere tid – om at spise sådan en sæk tørfoder, så kan man sige sig selv, at den sidste del af tørfoderet ikke kan være lige så lækkert som foderet var, da sækken blev åbnet en måned tidligere.

”Et godt tørfoder er et frisk tørfoder”, pointerer Jens Knudsen. ”Man kan måske sammenligne det med brød. Et frisk brød smager godt når man køber det, men allerede dagen efter er det knap så godt, og efterhånden som tiden går, bliver det mindre og mindre velsmagende. Der er en tilbøjelighed til, at det samme gælder hundens tørfoder.

Det kan heller ikke undgås, at der vil ske en fordampning fra foderet, som påvirker foderets smag i negativ retning. Den iltning, der sker af tørfoder i en åben sæk, kan eksempelvis få fedtstoffer til at blive harske – ikke mindst hvis fodersækken ydermere står på et varmt gulv. Man må derfor anbefale, at folk opbevarer hundefoder i dertil indrettede foderspande. Det giver den bedste mulighed for at kunne servere velsmagende og sundt tørfoder for sin hund”.

 Racespecifikt foder

 Man har i mange år kunnet få tørfoder beregnet til hvalpe, til hvalpe af store racer, til juniorhunde, til højtydende hunde, til familiehunde og foder til ældre hunde. Som noget relativt nyt er foderproducenterne nu også begyndt at lave foder, der er målrettet hunde af bestemte racer. Eksempelvis findes der særligt foder til spaniels og foder specielt til labrador, og det synes Jens Knudsen der er god fornuft i.

”Der er meget stor forskel på hundes spisevaner. Små hunde er mere fintspisende end store hunde, ligesom det også er et faktum, at visse hunderacer er mere madglade end andre. Nogle hunde spiser ret ukritisk alt hvad der bliver sat foran dem, mens der skal kræses lidt mere for andre. Man skal også huske, at der er forskel på hvordan den enkelte hund fordøjer og omsætter foderet. Jo mindre hunden omsætter, jo vigtigere er det at foderet er af en god kvalitet. Ud fra den betragtning er det faktisk ganske udmærket, at man nu yderligere har udspecificeret foderet, så hundeejerne har mulighed for at fodre deres hund med et foder netop til den pågældende race.

Sætter man eksempelvis at en standardschæfer skal have så og så mange enheder af et givet vitamin, og at en sådan schæfer skal have 400 gram om dagen for at få dækket det behov, så er det skidt hvis man giver det samme foder til en hund, der kun kan spise 300 gram dagligt. Den hund – der kun indtager de 300 gram – kommer til konstant at mangle 25 procent af det pågældende vitamin, og vil dermed være i underskud. Så jo, fastslår dyrlægen, det er vigtigt at man bruger et foder, der er afstemt efter hundens race, alder og aktivitetsniveau.

 Fedtstoffer til hunde

 Hunde, der er højtydende, det kan være jagthunde eller brugshunde, skal have ekstra fedtstoffer, og ikke kulhydrater, som man kender det fra mennesker. Og når vi snakker fedtstoffer, så er det vigtigt, at det er i den rigtige sammensætning, og – igen - at der er en god fordøjelighed af dem. Man vil i øvrigt ofte kunne aflæse kvaliteten af fedtstofferne i foderet ved at se på hundens pels. Er pelsen ikke i orden, er der grund til at mistænke, at fedtstofferne i foderet ikke er optimale.

 Foder til hvalpe og unghunde

 ”Det allervigtigste når det drejer sig om at fodre hvalpe, er i princippet ikke det foder, som man fodrer med, men at man ikke giver hvalpen for meget foder”, understreger Jens Knudsen. ”Hvis hvalpe får for energirigt foder, og dermed for mange kalorier, risikerer man at de vokser for hurtigt. En for hurtig vækst kan medføre skader bl.a. på skelettet, skader som kunne være undgået hvis hvalpen var fodret korrekt. Selvfølgelig skal en hvalp ikke være slank på samme på som en voksen hund, men den skal heller ikke være overvægtig. Vi ser ind i mellem hvalpe, der, hvis jeg skal være grov, mere ligner en sælhund end en hund – en stor krop med et lille hoved - og sådan skal det bestemt ikke være.

Der er – også indenfor de enkelte racer – forskel på hvordan hundene omsætter foderet, så det kan sagtens være at den enkelte hvalp – eller hund - skal have en smule mere eller mindre end den mængde foder, der angives på fodersækken. Hundeejeren bør derfor kigge på sin hund, og ikke bare blindt hælde foder i den udelukkende ud fra hvad der står på fodersækken, at den skal have”, slutter dyrlæge Jens Knudsen.