Kastration eller ej
Med en lille hanhun i huset har man nogle andre udfordringer: han vil rigtig gerne markere alle pæle, buske og træer, vi kommer i nærheden af; han vil gerne vise sig vagtsom og "mandig" og puster sig lidt op; han gør glad og gerne, men er lidt for hurtig på aftrækkeren nogle gange; han er vilje-døv; han er bare rigtig parringslysten uanset om tæven er i løbetid eller ej, og han humper gerne gæster, tøjdyr og børn.
Jeg synes hanhunde er charmerende, men lige det sidste, synes jeg er rigtig irriterende, så jeg gik med mange overvejelser, inden jeg fik min stakkels uvidende hanhund kastreret.
Der er lige et par men'er, man skal have i tankerne: Hvis hunden er angst-aggressiv, så kan en kastration gøre problemet værre, og hvis hunden er en langhårsrace, så er der eksempler på, at pelsen bliver rigtig tør og kedelig bagefter. Og hvis du er allergiker så vær obs på, at i og med at ændringerne kan påvirke pelsen, risikerer du måske ikke at kunne tåle din hund mere.
Det er jo et temmelig voldsomt indgreb og umuligt at fortryde, når først det er foretaget, men man kan lave en lille "prøve-kastration" ved at få sin hund kemisk kastreret. Så kan man vurdere, om det hjælper på hans adfærd, eller om det bare slet ikke er en god idé.
Det var hvad, vi gjorde. Efterfølgende fik vi ham så kastreret for alvor.
Kemisk kastration
Den kemiske kastration modsvarer p-staven til tæver. Der bliver med en kanyle indført en lille hormonholdig "stav" i hundens nakke. Den første uge derefter kan han blive rigtig meget macho, men det klinger af, og den fulde virkning indtræder efter ca. 3 uger. Efter 6 måneder er din hund igen hanhund.
De måneder, den kemiske kastration varer, vil hanhunden have næsten samme adfærd, som hvis han var blevet rigtig kastreret.Der vil dog stadig være mandlige hormoner i blodet, så længe det bare er en kemisk kastration, så helt det samme, er det ikke, men man får en lille prøve på, hvordan virkningen af en kastration kunne være.
Egen erfaring med kemisk kastration
Den forskel vi har mærket er, at Darcy ikke længere parrer bamser og ben. Og så synes vi, at han gør mere, men det passer jo godt med, at angstagressive hunde ifølge dyrlægen vil blive værre med deres gøen. Han er nu ikke agressiv, han gør bare af flere ting end før. Det er åbenbart skræmmende at miste sin macho-faktor...
Der er ingen pelsforandringer og heller ingen forskel på min allergi.
Gør vi det igen - nej, det tror jeg ikke. Dertil er virkningen for begrænset, og ørerne (vores altså) for sarte...
Egen erfaring med kastration
Efter virkningen af den kemiske kastration fortog sig, blev Darcy mere og mere macho igen og lidt af en liderbuks overfor andre hunde. Selv når vi havde besøg af hans bedste ven - en kastreret coton - blev han elskovssyg i en grad, at det faktisk ikke var en fornøjelse for hundene at være sammen.
I december, da Darcy var 2 år, tog jeg ham med til dyrlægen, som foretog indgrebet på 20 minutter.
Jeg spurgte jo bekymret forinden, om der ville være en effekt af det overhovedet og man havde jo hørt så mange historier om, at hunden ville ændre personlighed osv.
Til det sagde dyrlægen, (som også er dyrlæge for dyrene i Givskud Zoo) at jeg ikke skulle tro på de ammestuehistorier, og at en kastration i dén grad ville ændre hans libido.
Da jeg efter operationen fik min lille slatne og bedøvede hund i armene igen, havde jeg den værste dårligste samvittighed overhovedet. Jeg fik ham hjem og lagde ham under et tæppe, hvor han lå og bare sov og tissede i flere timer. Da han vågnede op, var han selvfølgelig helt groggy, men udover det, var han også meget nedtrykt i flere dage. Helt stille og med mellemrum kiggede han op på mig med sine brune - og syntes jeg, bebrejdende - øjne, som om han sagde: "mor, hvad har du gjort ved mig...". Oj, jeg havde sort samvittighed og fortrød 1000 gange.
Nu er der gået 3½ måned siden indgrebet, og han er helt sig selv personlighedsmæssigt. Han er lige fræk og fjollet nu som før. Han kan nu også være sammen med bedste ven Cody og rent faktisk lege i stedet for hele tiden kun at have én ting i hovedet. Så det er rigtig positivt.
Han er stadigvæk dameglad og en hanhund - det skyldes nok, at han var så gammel, før han blev kastreret. Så for at det skal rigtig have effekt, skal det nok gøres inden hunden bliver rigtig kønsmoden ved 12 mdrs. alderen. Det blev Cody, og han har slet ikke samme interesse i tæver i løbetid. Men som dyrlægen lovede, er det meget meget bedre. Nu er han ikke plaget af, at der er tæver i løbetid i området.
En sidegevinst er faktisk, at hans pels er blevet så dejlig nem at holde. Den der meget uldede og fibrede konsistens er væk og i stedet er det mere som hår, og den filtrer og ugler ikke længere.
Ulempen er så, at min allergi er blevet værre - præcis som jeg havde frygtet. Nu må jeg tage min forebyggende medicin hver dag. Øv bøv - men gjort er gjort, så det må jeg tage med.
Artikler om kastration
Kastration
25-06-07: 15:03 | af: Marianne Engelbrechtsen
Kastration - testiklerne fjernes
Når begge testikler er til stede i hundens pung, kan den i princippet kastreres. Men det er en god ide at vente til hunden er kønsmoden, fordi kønskirtlerne også har en funktion i hundens udvikling.
Hvornår hanhunden er kønsmoden afhænger af race og af årstiden. De sikre tegn på, at han er kønsmoden er, når han løfter ben, når han tisser, når urinen begynder at lugte stærkere, når han begynder at søge væk hjemmefra og evt. begynder at strejfe, samt hvis han af og til begynder at vise dominans - altså er mere tilbøjelig til at ville deltage i slagsmål med andre hunde.
Fordele:
- Tendensen til at hunden strejfer nedsættes.
- Hunden bliver som regel mere rolig og nemmere at træne/arbejde med.
- Du slipper for evt. nabostridigheder, hvis din hund utilsigtet bliver "far".
- Hunden bliver mindre interesseret i at komme i slagsmål.
- Mindre risiko for aggressiv adfærd.
- Du nedsætter/fjerner risikoen for udvikling af alvorlige sygdomme som testikelkræft, forstørret prostata og mellemkødsbrok.
- Hunden tilpasser sig lettere tilværelsen som familiehund.
- Som brugshund vil den have lettere ved at koncentrere sig om sine opgaver.
- Du slipper for at han "parrer" møbler, gæster og børn.
Ulemper:
- Du kan ikke avle mere.
- Der er tilbøjelighed til, at hunden tager på i vægt. Køb evt. diætfoder hos din dyrlæge og hold øje med, hvor meget foder du giver din hund. Synes du, at han er ved at blive for tyk, så må han på slankekur. En kastration nedsætter nemlig hundens stofskifte.
- Operationen er under fuld narkose, men en ung, sund og rask hund tåler bedre operationen end en ældre hund, der evt. er syg.
Hvordan?
Kastration er et operativt indgreb, hvor dyrlægen fjerner begge hundens testikler. Hunden er bedøvet under indgrebet, og som regel kan den komme hjem samme dag, som indgrebet er foretaget.
Hvorfor?
Der kan være sygdomsmæssige årsager, f.eks. forstørret prostata (der trykker på blære og endetarm) og testikelkræft.
Nogle hundes testikler udvikler sig ikke normalt, men bliver siddende i bughulen eller i lyskekanalen frem for i pungen. Det kaldes kryptorkisme og er en arveligt betinget tilstand, der kan være enkeltsidig eller dobbeltsidig. Tilstanden medfører en øget risiko for testikelkræft, og for drejning af testiklen med en smertefuld snoning af sædstrengen. Hanhunde, der lider af kryptorkisme, bør kastreres; både for deres egen skyld, men også for at forhindre avl af kryptorkide hunde.
Den mest almindelige grund til kastration er dog adfærdsregulerende. Hormonerne gør hanhunden frustreret, den kan blive "hypersexet" og dominerende, og så kan den have tendens til at ville strejfe. Nogle hanhunde skaber så store problemer, at familien faktisk overvejer at skaffe sig af med ham. Nogle hanhunde kan være væk i flere dage, når de strejfer. Under deres udflugt er der fare for, at de kan komme til skade, f.eks. i trafikken. Ved en kastration bliver hunden normalt mere rolig og vil knytte sig mere til sin familie.
Og så skal du selvfølgelig være sikker på, at du ikke vil bruge din hund til avl.
Hvad koster en kastration?
Det koster cirka 2000 kr. at få kastreret sin hund.
---------------------------------------------------------------------
Kastration af hanhund
Af dyrlæge Jesper Lemche
Hvad er kastration?
Kastration af hund er en neutraliseringsform, hvor dyrlægen ved en operation fjerner hanhundens testikler. Derved letter man tilværelsen for den hanhund, som ikke skal bruges til avl.
En stor del af en hanhunds adfærd er særdeles uhensigtsmæssig, hvis han skal leve som familiehund: Han må ikke parre hverken løbske tævehunde, møbler eller børn og gæster. Han må ikke strejfe efter tævehunde i løbetid, og hans naturlige drift om at blive flokfører må holdes nede, da hans flok jo består af mennesker, som alle skal være over ham i hierarkiet. Hans naturlige behov for at dominere andre hanhunde får heller ikke lov til at komme til udtryk. Det bliver betragtet som aggression og kan i værste fald føre til voldsomme hundeslagsmål, overfald på andre hanhunde og bidskader på mennesker. Hanhunde med denne type adfærdsproblemer udgør en stor del af de hunde, som enten ender på internater eller bliver aflivet i en ung alder.
Men der er andre grunde til at anbefale kastration af hanhunde. Nogle hundes testikler udvikler sig ikke normalt, men bliver siddende i bughulen eller i lyskekanalen frem for i pungen. Dette kalder man kryptorkisme, og det er en arveligt betinget tilstand. Kryptorkisme kan være enkeltsidig eller dobbeltsidig. Den kaldes abdominal, hvis den berørte testikel befinder sig i bughulen, og inguinal, hvis testiklen sidder i lyskekanalen. Begge disse tilstande medfører en øget risiko for testikelkræft, og for drejning af testiklen med en deraf følgende smertefuld snoning af sædstrengen. Hanhunde, der lider af kryptorkisme, bør kastreres; både for deres egen skyld, men også for at forhindre avl af kryptorkide hunde.
Gamle hanhunde udvikler ofte en forstørret blærehalskirtel (prostata), og har øget risiko for kræft i denne kirtel. De har også en øget risiko for udvikling af mellemkødsbrok (perinealhernie). Dette er en tilstand, hvor muskulaturen omkring endetarmen svinder, så den bageste del af tarmen falder ud til siden mellem musklerne. Mellemkødsbrok kan behandles med en operation, hvor man også kastrerer hunden for at undgå gentagelser.
Hvornår skal man vælge kastration?
Du kan vælge at lade din hanhund kastrere, hvis du har besluttet, at den ikke skal bruges til avl. Samtidig mindsker du risikoen for adfærdsproblemer som strejfen, aggression og dominans, og du nedsætter eller fjerner risikoen for udvikling af alvorlige sygdomme som testikelkræft, prostatakræft og mellemkødsbrok. En kastreret hanhund tilpasser sig lettere tilværelsen som familiehund, har lettere ved at omgås andre hunde, og vil også som brugshund have lettere ved at koncentrere sig om sine opgaver.
Er der bivirkninger ved, at min hund bliver kastreret?
Ulemperne ved en kastration er, at din hund skal gennemgå en operation under fuld narkose. Men en ung, sund og rask hund tåler langt bedre en operation end den ældre hund, som kan have udviklet sygdomme i testiklerne eller prostata og mellemkødsbrok, og hvor en operation kan være nødvendig for at redde hundens liv. På moderne, veldrevne dyreklinikker vil din hund ikke opleve smerte eller væsentligt ubehag i forbindelse med en operation. Der anvendes de bedste bedøvelsesmidler og smertestillende medicin, og patienterne overvåges omhyggeligt både før, under og efter operationen.
Kastrerede hanhunde har lettere ved at blive tykke end ikke-kastrerede hunde. Det problem løser du dog let med passende fodring og motion. Det er beregnet, at en kastration medfører en nedsættelse af stofskiftet til 80% af det oprindelige. En tilsvarende nedsættelse af energimængden i foderet vil være nødvendig for at forhindre overvægt. Til dette formål kan du med fordel fodre med et kalorielet foder.
Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...
... du har fået en hanhund, som du ikke ønsker brugt til avl. Ud fra dine ønsker og din hunds alder og race, vil dyrlægen kunne rådgive dig om den bedste løsning for din hund.
Kilde: Netdyredoktor