Når vi skal se på en novelle og dens opbygning, siger man også at man analyserer teksten.
En novelle deles op i:
- Genre. Nu har du læst historien og kan bestemme om det er en gyser, en fantastisk fortælling, en krimi eller noget helt fjerde.
- Tekstens handling: Hvad handler historien om. Giv et kort resumé – dvs. der fortælles for klassen eller en kammerat, hvad teksten handler om – helt kort og præcist.
- Tid, sted og miljø:
Hvor foregår handlingen? Alle historierne foregår et bestemt sted, og det er forfatterens opgave at beskrive dette sted for os. Måske er det et sted vi kender i forvejen? Det kan også være, at forfatteren bare skriver ”I et land langt, langt borte…”
Her skal du fortælle hvad du ved om det sted vi er, ud fra det du ved om historien. Hvilken tid er vi i? Er det i gamle dage, nutiden eller noget helt tredje? Og hvordan er miljøet som personerne bor i?
- Personer:
Hvem hører vi om i historien? De personer vi hører meget om kalder vi for hovedpersoner, og det er dem handlingen drejer sig om. Dem vi ikke hører så meget om, kalder vi for bipersoner.
Her skal man altså beskrive de personer vi læser om – dette kaldes også en at give en personkarakteristik. Samtidig snakker man om personernes indbyrdes forhold.
- Komposition:
Her kommer man ind på historiens opbygning i forhold til historiens: åbning, midten og slutningen.
Hvad sker der i åbningen, midten og slutningen? Hvor er vendepunktet – der hvor noget ændres, så det ikke kan blive som før? Og hvor er klimaks – der hvor historien er allermest spændende?
- Fortæller og synsvinkel:
Forfatteren vælger ofte at fortælle sin historie gennem en bestemt slags fortæller. Vi oplever og ser historien og andre personer gennem den person der fortæller historien. Dette kaldes for synsvinklen.
Synsvinklen kan være 1. person; så vil vi læse om en jeg-fortæller.
Synsvinklen kan også være 3. person; så vil vi læse om personerne udefra og kun høre om dem gennem deres navne.
Vil forfatteren forvirre rigtigt meget, kan han skifte mellem disse to slags synsvinkler.
- Sprog:
Her ser man på sproget i historien.
Er der dialog og replikker?,
Beskrivelse – hvor forfatteren beskriver personer meget grundigt?
Eller er historien præget af billedsprog?
Billedsprog kan fx være;
Sammenligninger = dit øje er som blommen,
Besjæling = stenen græd
Personifikation = rosen der betyder kærlighed
- Tekstens tema og budskab:
Til slut kommer man ind på historiens tema og budskab. Et tema kan f.eks. være kærlighed, mens budskabet er det, som teksten vil fortælle os? Er der noget særligt den vil os?