Politikken gælder for alle virksomhedens aktiviteter i Grenaa.
De Danske Gærfabrikker er en virksomhed, som på lovlig og forsvarlig måde gennemfører sine produktioner, under anvendelse af lavest muligt ressourceforbrug samt ved at anvende miljørigtige råstoffer, energityper og emballager. Miljø- og energistyring er derfor en ledelsesopgave.
Med kendskab til den nyeste teknologi arbejder virksomheden for, at reducere belastningen af det eksterne miljø i tæt samarbejde med medarbejdere, myndigheder og lokalsamfund. Reduktion af belastning finder sted gennem løbende optimering af såvel procesforløbet, energiomsætning samt renseforanstaltninger.
Virksomheden involverer sine medarbejdere i indretning af sikre og hensigtsmæssige arbejdspladser for, at fremme et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Virksomheden kommunikerer åbent og ærligt mål, handlinger og resultater såvel internt som eksternt. Virksomheden stiller krav til sine medarbejdere således, at de aktivt kan medvirke til gennemførelse af miljø- og energipolitikken gennem effektiv uddannelse og information.