Diverse ture / Drengetur til Plejelt grusgrav

En dejlig tur til Plejelt grusgrav

Vores dagplejegruppe består af 12 børn. Og ligesom alle andre børn er det forskellige ting, som har deres interesse.

For tiden har vi en håndfuld drenge, som har en ekstra portion diesel i blodet. Og for dem er lastbiler, gravemaskiner, traktorer og andre store larmende maskiner det bedste i verden.

Derfor valgte vi at give disse drenge en særlig oplevelse. Laila tog dem med på besøg i Plejelt grusgrav.

Før besøget havde vi læst en stak bøger og nogle flotte maskin-brochurer. Så vi var alle fem rigtig godt forberedt :o)

I grusgraven blev vi mødt af maskinføren Michael, som fulgte os op til en sikker udsigtplads med udsigt ud over hele grusgraven. Michael fortalte hvad de forskellige maskiner lavede. Der var f.eks. en KÆMPE stor gravemaskine, som læssede sand på nogle dumpere. Og dumperne kørte så op på en bakke, hvor de læssede det hele af. Det var bare sååååå sejt :o)

Alle fire drenge stod helt tæt op af Michael, og slugte hvert et ord. deres øjne var kæmpe store, og det eneste de sagde meget længe var "ØJJJ" og "SEEE". De kunne helt sikkert have siddet der i mange timer. Men Michael syntes vi skulle se hans gummiged. Og det syntes drengene var en super god idé. Hold da op hvor var den stor...... Alle drengene fik lov til at komme op i førerhuset, hvor de sad på sædet og følte sig vigtige og rørte lidt ved de mange knapper og håndtag.

Inden det var tid til at køre hjem igen, fyldte vi lommerne med en masse flotte sten, som drengene ville have med hjem til deres mor og far.

På vejen hjem sad drengene og talte i munden på hinanden om hvad de lige havde oplevet.

Tusinde tak til Michael og alle hans kollegaer, som gav vores drenge en stor mindeværdi oplevelse.

Dagplejen i Annisse  | Tlf.: 51555451 | dagpl.annisse@hotmail.dk