Nøglehullet. En fælles nordisk mærkningsordning i Sverige, Norge og Danmark, der angiver de sunde produkter. I Sverige har mærket eksisteret i 20 år og er meget populært blandt forbrugerne. Nøglehulsmærket er en frivillig mærkningsordning, og det er dermed op til de enkelte producenter at beslutte om og i hvilket omfang, de ønsker at mærke deres varer med det nye ernæringsmærke. Nøglehullet er et officielt ernæringsmærke, der gør det nemmere for dig at finde de fødevarer, der indeholder mindre sukker, mindre fedt, mindre salt og flere kostfibre.Du kan finde Nøglehullet på mælk, yoghurt, olie, fisk, kylling, nogle færdigretter, frugt, bær, grønsager eller brød, müsli, pasta og mel.
Fuldkornsmærket. Brød og kornprodukter, som bærer fuldkornsmærket, har 50 procent fuldkorn i tørstofindholdet. Fuldkorns¬mærket er stiftet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og repræsentanter for korn- og brødbranchen. Desuden gælder for fuldkornsmærket de samme kriterier for indholdet af næringsstoffer som for Nøglehullet, hvor brød pr. 100 gram max må indeholde 7 gram fedt, 5 gram sukkerarter og 1,25 gram salt samt mindst 5 gram kostfibre pr. 100 gram. Kravet til fuldkornsindholdet er 25 procent for Nøglehulsmærket. Mærkerne skal gøre det lettere at vælge fødevarer med et højt indhold af kostfibre og et lavt indhold af sukker, salt og fedt.
GDA. Mærkningen GDA (Guideline Daily Amount, vejledende dagligt indtag på dansk) skal vise, hvor mange procent en portion af fødevaren indeholder ud af det daglige behov. Fødevareindustrien kalder ordningen for en vejledning til forbrugerne. Forbrugerrådet mener, at ordningen er vildledende, da den er baseret på to størrelser – portionsstørrelser og dagligt behov – der varierer meget både fra produkt til produkt og fra person til person. Og åbenlyst usunde produkter kan komme til at se fornuftige ud. Der er et særligt problem i relation til børn, da de har andre behov for næringsstoffer end gennemsnitskvinden. De virkelige GDA’er for børn er derfor højere end dem, der er angivet på pakningerne.
Ø-mærket. Det danske statskontrollerede økologimærke bruges primært fødevarer, men kan også fås på juletræer og potteplanter. Det garanterer at virksomheden eller gården, der producerer maden, bliver kontrolleret af Plantedirektoratet.
EU's økologimærke. Det europæiske økologimærke bruges på fødevarer og ses ofte sammen med det danske røde Ø-mærke. Mærket svarer nogenlunde til det danske Ø-mærke, og det bliver også kontrolleret af Plantedirektoratet.
Fairtrade Mærket Danmark. Representerer bæredygtighed. Fairtrade er en international mærkningsordning og tidligere kendt som Max Havelaar. Mærket betyder, at nogle af verdens fattigste bønder får en mindstepris for deres produkter, og at arbejdere på for eksempel plantager skridt for skridt får forbedret deres arbejdsforhold. Både bønder og arbejdere får desuden penge til projekter i lokalområdet, og miljøet skånes i produktionen.
Marine Stewardship. MSC belønner de fiskere, der ønsker at drive et bæredygtigt erhverv, og som effektivt bekæmper ulovligt fiskeri. Mærket er det eneste, der lever op til FN’s internationale standarder for miljømærkning af bæredygtigt fiskeri.
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Fødevarestyrelsen.
