Født: 02-05-2011
Sweet Surprise er en dejlig Welsh-b hoppe med et skønt temperament. Hun er efter Bjerregårds Witek / Cennen Schubert / Downland Goldleaf og måler 130 cm i stg. Er avlet hos Hanne Bach, Egvted og ejes af Stutteri Højgård v. Alis og Per Kastens.
Er nysgerrig og opmærksom. Elsker at få opmærksomhed og er meget madglad. Hun har gode bevægelser, men har endnu ikke prøvet så meget.
I løbet af 2018 har hun vist at hendes bevægelser er ret gode, især som 3'er pony. Hun er vild med at springe og ser ud til at have stort talent for det. Helt sikkert en pony, der kan komme langt i begge discipliner.
Anaya har fået lov til at låne hende og det er meningen at hun skal uddannes til at være Anayas stævnepony i nogle år, hvorefter hun skal hjem til Stutteri Højgård som avlshoppe.
Planen er at uddanne hende indenfor både dressur og spring, for så at se hvor hendes styrke ligger og derefter fokusere på det uden helt at glemme den anden disciplin. I løbet af 2018 har de været til et par dressurstævner for at samle stævneerfaring og få nogle gode oplevelser. Det er blevet til nogle placeringer i LD dressur. Derudover har de også været til deres første springstævne, hvor det blev til en fejlfri runde i kyllingespring (20cm).
Planen for 2019 er at komme ud til lidt flere springstævner, og debutere i LC dressur når galoppen lige er helt på plads. Derudover skal hun stilles til kåring i Pferdestammbuch.