Nanna er fra 1988 og har redet siden hun var 8 år. Hun er vores fantastiske groom, uvurderlige støtte og Anayas mor.
Det er blevet til utallige timer på hesteryg. Jo flere, jo bedre og gerne på udfordrene heste. Det er også blevet til både spring og dressur stævner, men det er ikke her interessen ligger i øjeblikket. Her ligger fokus på at give hendes datter, Anaya, muligheden for at udleve sine drømme om at starte stævner og en dag deltage i et mesterskab.
Hun er dygtig til at få hestene shinet op når de skal præstere og falde til ro når det er nødvendigt. Er helt fantastisk til at holde styr på alting når vi er til stævne især alt det praktiske. Og giver på den måde ro til både Anaya og mig, så vi kan koncentrere os om hvad der skal ske på hesten både til dagligt og på stævnebanen.
Selvom hun ikke selv har sin egen hest er hun ikke bleg for at hjælpe med at ride en af mine når der engang i mellem er travlt. Eller springe til når andre spørger hende om hjælp.