FOREDRAG/WORKSHOP OM KUNST"Farver, flader og former"
Siden tidernes morgen har vi mennesker, uanset kulturelt tilhørsforhold og hvor på kloden, vi har hørt hjemme, haft behov for at udtrykke os visuelt.
Neandertalerne - hulemændene - malede jagtsituationer og smukke stiliserede dyrescener i deres huler for over 40.000 år siden, og de første menigheder i Rom udsmykkede deres hellige gravpladser dybt under jorden.
Hvorfor gjorde de det?
Hvorfor har mennesker gennem tiderne haft lyst til, ja, ligefrem behov for, at udtrykke sig visuelt?
Hvad er det "kunsten" kan?
Umiddelbart kan billeder udtrykke noget sanset.
Noget der ligger udenfor vores nøgterne og rationelle virkelighedsforståelse.
Kunsten kan bygge bro. Røre os og måske gøre os lidt klogere på tilværelsen.
Gennem foredraget ser vi på et udvalg af billeder. Valgt i en rimelig kronologisk tidsrække og så alligevel ikke helt.
- Vi skal se eksempler på urtidskunst sat overfor moderne kunst
- Vi skal se byzantinsk kunst
- Vi skal se gotisk kunst
- Vi skal se renæssance kunst - både tidlig og sen
- Vi skal se barok kunst og impressionisme
- Vi skal se abstrakt kunst og installations kunst
- Vi skal se på både maleri og skulptur
Forudsætning for deltagelse:
Medbring nysgerrighed og et par undersøgende øjne! |