FOREDRAG OM SYDAFRIKA"Fra Nordstjernen til Sydkorset"
Et mageløst foredrag om Regnbuelandet på sydspidsen af det afrikanske kontinent ved "Kap det Gode Håb". Det bliver en kras og kærlig lystvandring i ord, billeder og musik til et af verdens mest sammensatte og kontrastfulde samfund. Her går overflod, enestående natur- og dyreliv samt stor skønhed hånd i hånd med ekstrem social skævhed og fattigdom.
Alligevel er Sydafrika et betagende eventyr og landets farverige befolkning fuld af ukuelig livsglæde og charme.
- Hør om Nelson Mandelas apartheidkamp og Desmond Tutus enestående forsoningsproces
- Hør om Xhosaerne, Boerne, Malajerne og Zuluern
- Hør om dagliglivet på farmen ”Riverside” i Dragebjergene
- Hør om skoleprojekter for underprivilegerede børn og unge
Louise og Ib Margré har boet og arbejdet i Sydafrika i mange år. Og lavet store kulturrundrejser for danske dagblade i 10 år.
Noget at være stolt over
Sydafrikas absolut mest interessante fotograf: Craig Fraser, har tilladt os at bruge sine fantastiske billeder. De danner en smuk rød tråd gennem foredraget. Ingen har som Craig Fraser formidlet Xhosa kulturens armodige landsbyisolation i Transkei i Eastern Cape og den innovative skønhed i blikskurenes elendighed ved Cape Town. |