Pasning og pleje

På trods af at sheltien har megen pels, er den meget let at passe. For at pleje og passe din sheltie er der nogle remedier, som du har brug for:

En god børste (Jeg kan anbefale Chris Christenstens børster, Fusion systemet, de har afrundede spidser, og et godt greb).
En "rulle"kam
En negletang specielt til hunde.
En saks med afrundet spids.
En trimmekniv eller efilérsaks.

Mens hvalpen er ny i hjemmet, så er der nogle ting, du skal gøre. Lær hvalpen at stå på et bord, når du pusler om den (gerne på et skridsikkert underlag). At den er vant til at stå på et bord, gør det nemmere for dig og hunden, når I senere hen skal til dyrlægen.

Mens man har hvalpen på bordet, så kigger man lige lidt på tænder, ører, øjne, poter, negle og hale. Hvalpen protesterer med garanti, men det skal man ikke bekymre sig om. Hvalpen skal lære, at man tager fat i den og undersøger alle detaljer.

Behandl hvalpen roligt og bestemt. Tal med den og husk, at det er dig og ikke hvalpen, som bestemmer. Husk endelig at ros den, når den så står/ligger stille og har gjort det, du har forlangt.

 

Jo oftere du børster og pusler om din hvalp, desto bedre er det.

 

Inden du begynder børstningen, fugt da pelsen let med vand, gerne regnvand. Anvend f.eks. en forstøverflaske, magen til den du bruger til dine blomster.

Da pelsen består af to lag hår, de stride dækhår (hos den voksne hund) og en blød underuld, må du være sikker på, at begge dele bliver gennembørstet. Begynd med at børste mod hårene overalt for at være sikker på, at du kommer helt i bund. Børst varsomt, så at pelsen ikke slides af. Det meste af pelsen skal blive siddende på hunden og ikke i børsten, når hunden ikke er i fæld. Frisér den bløde pels bag ørerne med en stålrullekam. Den kan nemt blive filtret. Eventuelle andre filtklumper skal måske også friseres ud, men i øvrigt skal hunden ikke friseres, på nær måske når den fælder. Der skal du i stedet for frisere og børste den endnu mere, så at den døde underuld løsner sig så hurtigt som muligt.

Når din sheltie er i fæld, og når den igen begynder at få sin nye pels, så kan pelsen og underulden måske godt syne lidt matte. Desuden kan der godt forekomme skæl i lettere eller sværere grad. Men gør dig ingen bekymringer, det forsvinder, når den nye pels kommer.

 

Negle
Neglene skal klippes ca. hver 14. –30. dag. Og det er faktisk ikke svært. Anskaf en god negletang. Jeg bruger selv en lille negletang, en der også ansvendes til katte.
Hold hunden roligt, enten stående eller liggende. (Her må du prøve dig frem, hvad du synes er nemmest). Tag fat i den ene pote og hold tåen mellem to fingre. Klip den yderste spid af neglen. På lyse negle ser man nemt blodåren. På mørke negle er det sværere, og man må prøve sig frem. Men man lærer hurtigt at se, hvor meget man kan klippe af. Glem ikke "tommelen", som sidder lidt længere oppe på indersiden på forbenet. Skulle du være uheldig at klippe lidt for meget af, og det begynder at bløde, så er det ingen katastrofe. Hunden mærker intet, selvom det bløder meget. Og lad endelig vær med at ynke hunden – lad i stedet som om ingenting er sket.
Kartoffelmel er godt til at stoppe en blødning.

 

KORT SAGT: Klip ofte og lidt, så er du på den sikre side. Sjusk ikke med negleklipningen. Det er direkte synd for hunden at lade den gå med lange klør. Den kan få meget ondt i poter og ben af det, og det kan i værste fald ødelægge dens benstilling.

Pelsen rundt om og under poterne skal også klippes væk. Klip trædepoterne fri i kanten både under og rundt på oversiden. Og klip hår væk som stikker ud fra selve poten. Poten skal gerne som nyklippet se rund og hvælvet ud.

 

Øjne
Sheltiens øjne må ikke være røde og rindende. En let rødmen og rinden går ofte over af sig selv, men bliver det ved i længere tid, så kontakt din dyrlæge og lad ham se på dem. For det meste er det små øjenhår, som irriterer. Prøv evt. at duppe hundens øjne med kold kamillete eller med borvand eller evt. med boraksvand.

 

 

Obs!
Sheltiens øjne kan løbe, hvis hunden har fået træk, f.eks. fra en bilrude. Prøv da de råd, som er nævnt ovenfor.
Og i perioden, hvor sheltie vokser, fra hvalp til voksen, - kan der også være en periode, hvor der ses lidt flåd fra øjet. Det er alene af den grund, at hoved og øjne vokser måske lidt uligt hinanden, og der kan presses lidt på tårekanalerne.

Tænder

Tænderne bør kontrolleres, når de begynder at bryde frem fra og med ca. 4 måneders alderen, så at man er sikker på, at der ikke er nogen af mælketænderne, der bliver siddende tilbage (det kan hjørnetænderne af og til gøre, i så fald kontakt dyrlægen). Træn hunden til villigt at vise biddet. Børst din hunds tænder. Brug enten en lille tandbørste eller en gummidut, som den man bruger i banken til at tælle penge med.Eller søg på nettet, der findes nye og smarte remedier til at rense og børste tænderne med.

 

Den ældre hund får ofte tandsten, som man ganske let kan skrabe af selv, hvis man regelmæssigt kigger tænderne efter, og træner hunden til at man kan få lov til at kigge på og kratte/skrabe på tænderne. (Man kan få en tandskraber, lig den vores egen tandlæge har, og den er god til at bruge det)

Bad
Hvor tit, man skal bade, er en smagssag, specielt hvis man har udstillingshunde.

Men bad er ikke nødvendigt særligt ofte, for pelsen er både smuds- og vandafvisende pga. den kraftige underuld. Det er sjældent, at snavs trænger helt ind til huden. Og i regnvejr vil vandet kun lægge sig udenpå pelsen og vil ikke trænge helt ind til huden. Det anbefales, at man maks. vasker sin hund 2 gange om året. Det bedste tidspunkt er, når hunden er i fæld. Hvis man bader den på det tidspunkt, er der flere fordele ved det. Bl.a. går fældningen hurtigere og underulden slipper lettere efter en god gang vask. Derimellem kan man selvfølgelig vaske sin sheltie, hvis den bliver meget, meget beskidt. Men lad være med at bade den for tit. Det vil fjerne det fedtlaget, som findes i huden, og som netop er med til at gøre pelsen smuds- og vandafvisende.

 

Husk altid at børste hunden, førend du vasker den. En filtret pels, der bliver våd, er umulig at rede ud. Fugt pelsen med lunkent vand, gnid shampoo ind i pelsen. (Brug en shampoo specielt beregnet til hunde). Pas på med ikke at shampooen havner i hundens øjne, og at vandet ikke løber ned i ørerne på den. Skyl meget, meget grundigt. Der må ikke være noget som helst shampoo tilbage i pelsen. Ellers kan der være risiko for, at der kan opstå hudirritationer. Tør hunden godt med håndklæder (her kan du godt finde flere håndklæder frem, det er nødvendigt). Børst og føntør pelsen helt tør.

En hund har egentlig ikke behov for variationer. Den kan sagtens spise tørfoder hver dag, hele sit liv og klare sig udmærket på det. Man kan give den enten tørfoder eller ris, mosede kartofler, pasta, grøntsager med kogt fisk, kogt lever, fiskeboller. En hund behøver ikke frugt og grøntsager, men kan den lide det, så kan man naturligvis give det engang imellem. Tørfoder indeholder alt, som hunde skal bruge inkl. vitaminer og kalk. Hvis man ikke fodrer med tørfoder, så søg på internettet, forhør dig hos erfarne hundeejere, eller spørg din dyrlæge om hvordan forhold mellem kød/ris/grøntsager og kalk/vitaminer skal være.

Man kan evt. servere tørfoderet i en aktiveringsbold, eller spredt ud på græsplænen,- så hunden bruger lidt tid på at finde og spise sin mad.

Hvalpes appetit varierer meget. En del er meget madglade, når de er under 8 uger. Når hvalpen så skifter miljø, mister den konkurrencen fra sine søskende og maden bliver måske ikke længere helt så spændende. Hvis en hvalp ikke har spist sin mad op efter 15-20 minutter, så tag skålen fra den. Og lad være med at give den mad før næste fodring. Skæld ikke ud og giv ikke noget andet godt (f.eks. leverpostej) i stedet. Ellers lærer den hurtigt, hvad den skal gøre for at få leverpostejen.

En voksen sheltie vejer normalt mellem 7-12 kilo, alt efter højde og drøjde. Hvordan man ved, om hunden er i god stand/for tyk. Som en tommelfingerregel, skal man kunne mærke ribbenene.

Tænk i proportioner - når du giver din hund godbidder. En lille godbid i dine øjne, er en stor godbid for din sheltie!

Skal du give godbidder, så kan det nemt være fedtfattige godbidder. Feks. en gulerod, eller rugbrødstern, tørret i ovnen.

Renlighed
En 8-ugers hvalp er alt for lille til at kunne forstå, at det er forkert at tisse inde. Den har også svært ved at holde sig i længere tid. Det er derfor forkert at skælde ud, hvis den kommer til at tisse inde. I stedet gælder det om, at få hvalpen ud så snart den har sovet, leget, spist. Og ros den, selvom der kun kommer 2 dråber udendørs. Læg aviser ud indendørs.

Skæld ikke hvalpen ud, hvis den tisser inde i et ubemærket øjeblik!!!

Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at få en hvalp renlig. Nogle påstår at tæver er langsommere end hanner til at blive renlige. Nogle er renlige ved 4-måneders alderen, andre først meget senere måske helt op til 10-måneders alderen. Men meget afhænger af, hvor meget arbejde man lægger i at få sin hvalp renlig.

Kipører

Ørernes stilling betyder kolossalt meget for sheltiens udtryk/udseende. Med kippede ører får den nemlig det det karakteristiske søde, milde, venlige, livlige og intelligente udtryk, som er så typisk for sheltien. Med stritører ligner den nærmest en ræv.

 

 

Man skal hele tiden holde øje med ørestillingen hos hvalpen. Ved 8-ugers alderen har den som regel ganske tunge ører. Men når hvalpen vokser, ændres ørestillingen langsomt. Ørerne rejser sig mere og mere, for i bedste fald at indtage den korrekte stilling, hvor 2/3 af øret er opretstående og den øverste 1/3 er fremovervippet. Problemer er at ofte rejser ørerne sig for meget og bliver til stritører

 

Hovedreglen er at man aldrig, aldrig nogensinde skal lade ørerne rejse sig for meget. Straks (og det betyder i samme sekund og ikke næste dag), at du bemærker at ørerne bliver lette, må du hjælpe dem. Der findes flere forskellige måder at gøre det på:

Plakatklister (giver tyngde). En lille "bold" rulles sammen og sættes på den yderste spids af øret. Pels trykkes ned i den øverste kant. Øret skal helst se lidt tungt ud.
Kaolin (giver tyngde). Købes på apoteket. Smøres på den yderste 1/3 af øret. Kan evt. dyppes i lidt pudder, da det nemt løber. Er dyrt og alt for besværligt at bruge.
Glycerol m. sprit. Købes på apoteket. Smøres på i den linje, hvor øret skal kippe, for at blødgøre. Herefter skal øret kippes med fingrene, og bliv ved med at sidde og nulre øret.

Tyggegummi kan også bruges, - men husk at det sidder længe og godt fast. Og brug det kun, hvis du ikke har planer om at gå på udstilling med din sheltie. Og brug ALDRIG sukkerfrit tyggegummi, det kan de ikke tåle, hvis de skulle spise det.
Glycerol kan også bruges sammen med tyngdestof. Lad tyngdestoffet sidde til det falder ud af sig selv, og sæt evt. nyt i, hvis nødvendigt.

Mist ikke tålmodigheden. Måske skal man forsætte med det indtil hunden er voksen. Men mange har dog heldigvis problemfrie ører eller næsten problemfrie ører. Tro endelig ikke, at din sheltie får stritører, hvis du ikke putter tyngde i dem. Der findes faktisk masser af sheltier, som har helt naturlig kipører, og vi kan jo håbe, at din sheltie er en af dem.

Hvis du skal på udstilling med din sheltie, så må den naturligvis ikke have noget i ørerne. Så alt skal ud af ørerne, inden du træder ind i udstillingsringen.

Soveplads

En kurv i køkkenet er en udmærket soveplads til hunden. Et sted som din hund kan trække sig tilbage til – og bare få fred og ro – men alligevel kunne ha’ overblik over hvad der sker i huset. Sørg for at selv børnene lader hvalpen være i fred her!! Hvalpen er ikke et stykke legetøj. Til hvalpen kan bruges en papkasse. Læg gerne et et godt, blødt underlag i kurven. Når så hunden er blevet voksen, så kan du købe en rigtig hundekurv.

Og det er ikke nødvendigt absolut at købe store hundekurve, hvis man har flere hunde. De kan sagtens presse sig ned sammen, i en lille kurv.