Lige pt. har vi 5 kaniner . Vores antal af kaniner svinger lidt, alt efter om vi har unger eller ej.
Men vi har 4 faste kaniner, som bor hos os. Oscar, Lúpa, Fúni og Silja (mini).
Vi startede med at hente Oscar gratis hos en dame hvis børn havde mistet interessen. Dengang hed han Tulle, men det synes vi altså var lidt for tøset, så han blev døbt Oscar.
Senere kom Lúpa til, som jeg faldt pladask for i en dyrehandel i Viby. Så hun blev pakket i rygsækken og taget med hjem.
Lúpa og Oscar har sammen fået i alt 19 unger. Alle har bestemt ikke været planlagt, men sådan går det jo nogle gange. Men vi har altid sat det højt at finde gode hjem til vores kaniner, da vi vil dem det bedste, og holder meget af dem alle.
To af ungerne har vi valgt at beholde. Fúni som er ældst af de to, fik en hård start på livet, og jeg måtte tage mig grundigt af ham for at vi ikke mistede ham. Vi ville kun beholde ham hvis han var en pige... meeen han blev her dog alligevel, ja jeg nænnede simpelthen ikke at skille mig af med ham.
Silja, også kaldet mini, er deres seneste unge. Hun var den eneste overlevende i kuldet, og blev lynhurtigt utrolig tam, da hun knyttede sig til os fordi hun ingen søskende havde. Så hende nænnede vi heller ikke at skille os af med.
Fúni døde desværre fra os, så derfor besluttede vi at lade Silja vælge mellem Sölvi og Gaifa som er Lúpas to seneste unger, da hun var meget trist over tabet af hendes bedste ven Fúni. Hun kunne dog ikke vælge og det kunne vi heller ikke. Så vi har fået to nye faste medlemmer af familien... Sölvi og Gaifa.
Mød dem alle længere nede på siden.
Oscar
Oscar er vildtbrun og er den mest utrolige kanin jeg har kendt. Han opfører sig mere som en hund, end en kanin. Han tisser pænt i sin kattebakke, kommer når man kalder, følger efter en når man går rundt i huset, så man vælter nemt over ham. Han hader at være i bur, og kigger ondt på os når vi lukker ham inde. Derfor går han altid ude, og er kun inde ca. 5 timer om dagen, når de andre er ude. Han kommer altid hoppende hvis man har noget at spise. Det kunne jo være han kunne lide det. Han får dog også tit lov at smage en bid eller to.
Oscar i hans elskede bakke Oscar tager en slapper i sofaen
Oscar er en rigtig børnekanin, som man kan gøre alt ved. Han er en bestemt herre, men er der noget han ikke gider, går han bare. Han bider eller kradser aldrig.
Alt i alt en skøn kanin som altid står ved hoveddøren for en byde en velkommen når man kommer hjem.
Oscar venter ved døren Død?? nej.. han sover bare...
Lúpa
Lúpa er vores dejlige blå hun-kanin. Navnet er islandsk og betyder "den med hængende ører". Og det passer jo godt på hende.
Hun er en utrolig rar kanin, som er meget nem at håndtere. Hvis hun skal undersøges, have klippet klør/tænder eller renset ører, sidder hun normalt helt stille.
Lúpa er ikke altid lige selskabelig, men kommer når hun har lyst. Hun vil som regel gerne tages op og nusses med og elsker at blive kløet. Men når det er nok, går hun sin vej igen.
Lúpa 3 mdr. gammel Lúpa stiller op for fotografen
Lúpa er meget madglad, og er stort set altædende. Hun vil sågar spise kød hvis hun får lov. En cheeseburger fra Mc.D er lige sagen... Mmm. Men vi giver hende helst noget vi ved hun kan tåle. Så som slik får hun oftest brød, nødder, grønt og andet.
Lúpa har desværre skævbid, hvilket gør at hun skal have klippet tænderne en gang i mellem, så de kan blive sat på plads. Men hun tager det bare i stiv arm.
Lúpa er en super god mor, som sørger godt for sine unger. Hun fået 19 i alt, og kun få har været døde (alle ved fødslen). Hun passer og plejer dem efter alle kunstens regler. Vi har kun måtte hjælpe med at give mad, når det var store kuld, da vi var bange for de ikke fik nok at spise.
En super cool kanin, som man ikke kan andet end at holde af.
Vi hjælper med at give ungerne mælk Lúpa snupper en lur sammen med Silja
Fúni + 2/12-2008
Fúni er Helles kanin. Fúni betyder ild eller flamme på islandsk. Han har fået navnet pga. han kampånd da han var helt lille. Helle fandt Fúni en morgen midt i buret. Lúpa havde ikke bygget rede. Han har helt kold og lå helt stille. Hun troede først han var død, men da hun tog ham op gav han et lille piv fra sig – og så skulle det gå stærkt.
Fúni blev puttet ind på maven for at blive varmet op. Han blev masseret for at få gang i blodomløbet. Da han endelig var ved at få varme i kroppen, blev han lagt i et lammeskind i vindueskarmen hvor solen stråler bagte. På den måde holdte han sig varm.
Fúni putter med Helle og Bailey Fúni slapper af på Helles ben
Fúni var alt for svag til at sutte, så hun kunne ikke få ham til at spise. Hun blandede en modermælkserstatning og kom det i en pipette. Det var nu nemmere for ham at spise, og han fik da en del ned.
Ca. kl. 17 kiggede jeg til Lúpa og opdagede at hun var ved at fole. Hun havde nu bygget en rede til ungerne, så alt så ud til at være i den fineste orden. Fúni fik 5 søskende at varme sig ved, da han blev lagt i reden ved 18.30 tiden. Allerede der havde han genvundet så meget styrke at han nu kunne spise som de andre.
Han slap dog ikke helt uden mén. Han mangler i dag 3 tæer, pga. at han blodomløb var ved at stoppe. Han har en skæv hale og er meget lille i forhold til de andre unger. Han lider dog slet ikke af disse ting, og er mindst lige så (hvis ikke mere) frisk som alle de andre.
Fúni er meget dominerende og derfor er han blevet kastreret. Vi håbede at det forsvandt med alderen, men det var desværre ikke tilfældet.
Fúni kysser " se mor, jeg er en nissekanin"
Han er 100% Helles kanin. Han følger tit hendes side, ligger sig hos hende, kysser hende ved at stikke snuden frem til hendes mund. Han falder i søvn når hun nusser ham og strinter på Carsten for at vise at det altså er HANS mor.
Han er en lille charmetrold som er svær at stå for. Selv Carsten som altid bliver strintet på, har svært ved at modstå ham når han kommer og vil nusses med. Og det vil han stort set altid. Han er meget kælen og elsker at blive nusset i nakken og hygget om.
Ham og Silja er blevet pot og pande, og render altid sammen. De deler også bur.
+ + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + +
Vores elskede lille Fúni afgik desværre ved døden tirsdag morgen d. 2 december, i Helles arme. Han havde fået trommesyge (forstoppelse), og vi opdagede det desværre for sent. Derfor tog Helle den svære beslutning at gøre en ende på hans lidelser og fik ham aflivet hos dyrlægen akut.
Fúni ligger begravet i haven ved siden en af hans yngre brødre, som døde kun 4 uger gammel.
Han var SÅ speciel, og var vores lille baby. Aldrig sur og trist, altid fuld af ballade og spilopper. Helle var knust da han forlod denne verden.
Vi elsker dig så højt lille Fúni, du er meget savnet og vi vil aldrig glemme dig.
Sov sødt min elskede lille skat..
+ + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + +
Sijla (Mini)
Silja, også kaldet Mini, er vores yngste kanin, og den sidste unge Lúpa og Oscar fik. Hun blev født i et tæppe i køkkenet. Det mente Lúpa åbenbart var det rigtige sted… hmm.
Silja fik to søskende som desværre var dødfødte, og derfor var hun alene i kuldet.
Dette gjorde at hun lynhurtig knyttede sig til os da de lidt ældre unger var for vilde at lege med. Hun var ikke fyldt 3 uger da hun selv havde lærte at hoppe ud af buret.
Silja sover op ad far Bailey nusser Silja
Vores hund Bailey, behandlede hende som sin hvalp, og bar rundt på hende når vi ikke så det. Engang var Silja ikke i sit bur da det var fodringstid, så jeg ledte hele huset igennem efter hende. Til sidst fandt jeg hende hos Bailey som lå på sin puf i stuen. Silja når og sov helt tæt op ad Baileys mave. De to har altid haft et lidt specielt forhold, og vi oplever sommetider at Bailey opdrager på hende. Dog ved Silja godt at Lúpa er hendes mor. Det er jo der mælken kommer fra.
"Se hvor sød jeg er" "ahhh skønt at være kanin"
Silja var meget knyttet til os da hun var helt lille, men efter hun er blevet teenager, er hun blevet meget mere selvstændig, og kommer kun når hun selv vil. Hun kan være svær at fange, men tricket er at man roder med foderspanden… så kommer Silja på en studs. Den er sikker hver gang.
En rigtig lille prinsesse, som har sine helt egen meninger…
Silja har haft det meget svært efter Fúnis død. De to var altid sammen og elskede hinanden højt. Hun er trist og brugte de første dage med at lede efter ham i huset, selvom hun havde taget afsked med ham. Efter snart en uge hænger hun stadig med mulen.
Derfor er det nu besluttet at lade Silja bestemme hvilken en af ungerne vi skal beholde. Denne skal så være Siljas nye bur-kammerat og ven. Vi håber at det vil hjælpe til at gøre hende glad igen.
Sölvi
Sölvi er vores lille trold. Han er en spasmager som ofte laver ulykker.
For tiden er han ved at finde ud af at han er en han. Han har dog ikke helt fanget idéen og ved egentlig ikke rigtig hvorfor han hopper rundt og afmærker ting.
Sölvis ynglingsbeskæftigelse er at jagte Silja rundt i hele huset, for derefter at smide sig ned lige så lang han er og puste ud, til han finder et nyt offer som han kan lege tagfat med.
Sölvi skal kastreres når han bliver gammel nok, og kommer derefter til at gå med Silja. De to er nemlig blevet rigtig fine venner.
Colaflasker, dem er jeg god til at vælte Spiser sammen med søster
Gaifa
Gaifa (udtales Gaiva) er en sjov lille filur, som samtidig er et rigtig hyggeøre.
Sådan har hun været lige fra starten, og har ikke ændret sig meget. Hun er rigtig mors lille pige, og bor også stadig sammen med sin mor. De elsker at ligge helt tæt og var det ikke pga. farven ville man ikke kunne se hvor Lúpa slutter og Gaifa begynder.
Gaifa gider ikke rigtig Sölvi mere, da han er blevet en tand for voldsom til at hun kan tumle ham, så hun holder sig til sin mor hvor der er trygt og godt.
En smuk lille prinsesse Hej Får, det er mig Gaiva
