Bailey er en tæve på 1 år. Hun er blanding af en Labrador Retriever, Formel 1 og en Nova Scotia Duck Tolling Retriever.
Vi hentede Bailey da hun var 12 uger gammel hos opdrætteren. Hun var den sidste hvalp, som ingen var kommet efter. Men det gjorde vi så.
Vi ville have haft en lys labrador, da vi begge var vilde med farven.
Da vi så annoncen på Bailey, aftalte vi at komme over at kigge selvom hun var sort. Hun boede i nabobyen, så det var et hurtigt smut.
Da vi kom derover, nåede vi ikke at ringe på døren inden en lille sort hvalp, med hvide tæer kom tonsende ud i indkørslen. Vi faldt begge pladask for det lille kræ. Og kunne slet ikke få øjnene fra hende.
Da vi satte os ud i bilen, kiggede vi på hinanden og sagde i kor "hende vil jeg have".
Og sådan blev det....
Bailey hos opdrætteren Bailey ser de nye omgivelser an
Bailey var en hvalp som var fremme i skoene, Hun var ikke bange for noget som helst, og var super glad for mennesker og andre hunde
Hendes første møde med vores kaniner, endte med et hyl og en flugt. Hun havde aldrig set sådan nogle før, så blev temmelig overvældet da hun gik ind i "dyrerummet".
Hun kom sig dog hurtigt over sin skræk, og blev vældig gode venner med dem alle.
Bailey putter med Oscar Der skal også hilses på Pedro
Bailey er utrolig lærenem, og fatter hurtigt meningen med de ting man vil have hende til. Vi startede tidligt med at indlære klikkeren, som har hjulpet os godt. Klik = godbid....
Bailey giver high-five "gå i kurven.... dyyygtig"
Hun har altid været en lille krudtugle, som elsker at lege med alt og alle. Men samtidig er hun god til at falde til ro, når vi andre slapper af. Da hun var lille gik det dog af sig selv. Trods det hendes energi, har hun dog aldrig lavet ulykker som sådan. Og vi havde ingen skrupler ved at lade hende være alene hjemme.
Faldet i søvn med et tov i munden Far og Bailey faldet i søvn på sofaen
Bailey har altid været en lidt usædvanlig hund. Hun vælger i hvert fald somme tider at gøre nogle ting, som vi griner meget af. Lige siden hun flyttede ind, har pladsen på pladen under sofabordet været et af yndlings stederne. Og alt skulle da også undersøges når vi var ude.
Yndlingspladsen under bordet "Hvad er det for en sjov én mor?"
Men hvalpe vokser jo, og Bailey med. I dag er hun 1 år gammel, og er rigtig kommet i lømmelalderen. Vi træner dog ofte med hende, og gik indtil for nylig til hundetræning en gang om ugen.
En flot hund er hun blevet til, og får ofte ros af fremmede.
Selvom hun ikke er en hvalp mere, hopper hun da stadig op på skødet af en. Hun er vidst ikke helt klar oer sin egen størrelse, men man kan jo næsten ikke nænne at smide hende ned igen, når hun sådan kommer luskende.
Bailey er elsket af alle som møder hende. Og pasningstilbud får vi nok af. Hun kan tumles af alle, og hvis hun ikke gider mere (yderst sjældent), går hun bare sin vej. Hun kan med alle, og knurer aldrig af nogen - hverken mennesker eller andre hunde.
Hun er virkelig en rar hund, som lystrer næsten alle også børn. Man kan rive hende i ørene, trække hende i halen og tumle hende uden hun gør noget. En rigtig børnehund.
Bailey er vores lille barn, og vi tager hende med næsten over alt. Vi ville ikke bytte hende for noget som helst!
En glad lille charmetrold, som er svær at stå for.
