Karpefiskeri / Mine Ture 2015 / Ture 2012

Ture 2012

2012 blev heller ikke det helt store fiskeår for mit vedkommende, huset kræver stadig meget, og det gør familien osse :), så turende ved vandet, har været begrænset. Det er dog blevet til en lille håndfuld hyggelige ture, der også kastede lidt fine fisk af sig.  Bliver spændende at se hvor meget fiskeri det bliver til i 2013, men forhåbentlig lidt flere :)
Ture 2012

29-30/8
Fik tid til en enkelt overnatning, og valgte et vand med mange, men mindre karper. Her lykkedes det mig at overliste denne herlige Lille tykke spejler på 4,3 kg, taget på en ½ 18mm Nutric Acid med en ½ 16mm pineapple popup fra LK

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
26-27/6
Havde i en længere periode, gået og kigget på et nyt vand, der snart trængte til en tur. Jeg begynde at fodre op på en plads i en 14 dages tid, inden søen skulle prøves. Jeg vidste ikke noget om bestanden af karper i søen, kun at der var karper deri. Så var meget spændt på turens forløb.
Turen gik bedre end forventet, da jeg efter kun få timers fiskeri kunne lande den første karpe. En ikke så køn spejler på 7,3 kg. den tog 3 stk tigers, fisket over en stor fodring af tigers, fodermajs, Nutric Acid pellets, samt lidt nutric acid boilies.

Efter yderlig et par timers fiskeri, kommer der nogle meget forsigtige indikationer på den midster delkim, jeg går ned til stangen og står klar, men der sker ikke det helt vilde, efter lidt tid vælger hangeren alligevel at fortsætte med at gå lidt opad, og jeg vælger at give tilslag...... FAST FISK, karpen stikker afsted i et 150 meter udløb, og har svært ved at stoppe den, er sikker på at dette er en rigtig stor karpe. De næste 10 min. går fisken meget tungt frem og tilbage, kun afbrudt af nogle halv lange udløb. Endelig vender den og begynder at komme ind imod mig, første gang jeg ser fisken, bliver jeg enig med mig selv at det kun må have være lidt af siden på den, for den ser nu ikke så stor ud som troet. Da spejleren glider i netposen, bliver jeg først lidt skuffet, for det er ikke en kæmpe fisk, som jeg troede, ja den når nok ikke engang de 10 kg. 
Da den kommer på måtten, ser jeg hvilken pragtfuld spejler det er, super former, farver og hvilken fight den gav. Uden tvirvl en af mine til dato bedste fights.
Spejleren vejede 9,4 kg taget på 2 stk popup plastmajs, fisket over en stor fodring af tigers, fodermajs, Nutric Acid pellets, samt lidt nutric acid boilies.

Natten igennem skete der ikke mere. Smed dog en mindre karpe dagen efter ved en middagstid inden turen gik mod kolding igen. Men alt i alt en super tur til et helt nyt vand.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
16/6
Så var det vidst også på tide at den ældste søn skulle med mig på en dagstur. Turen gik til en mindre sø i kolding, og her skulle han selv vælge agn, fiskeplads, kaste ud og hale karpen på land, hvis han fik en....Og det gjorde han :) Her sidder han så stolt over sin første spejler på 3 kg.
Spejleren blev taget på en 18mm LK Nutric Acid
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
27/5
En hurtig overnatning gav denne lille skælbandit på 5,3 kg, den tog en 18 mm NUTRIC ACID med en plastmajs på toppen.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
4/5
Fik endelig planlagt en dagstur efter lidt karper. Jeg havde pakket mine nye Sonik Sk margin stænger, som forhåbentlig kunne blive testet ordentligt denne gang. Jeg havde valgt at fiske med LK´s Nutric acid i 18mm, skulle vise sig at være et godt valg. Da dagen var omme havde jeg landet en lille håndfuld mindre karper med største på 4 kg.

MEN den mest spetakulære fangst var en Albino/mandarin malle på knap 4 kg, ikke lige det jeg havde regnet med at skulle fange, specielt fordi jeg ingen anelse havde om at der var sådanne i den sø !!

Claus Nielsen