Sæsonen der bare ikke vil i gang!
Efter en alt for lang vinter, har jeg, ligesom så mange andre, næsten ikke kunne vente med at komme i gang med sæsonen 2010. Jeg havde egentlig satset på at skulle fiske en del gedder, i løbet af vinteren, som jeg plejer, men heller ikke her kunne jeg få min trang, til at komme af sted stillet…
En tur til karpmesse i Hannover d. 30. januar, i MEGA snevejr, hjalp lidt på det, selvom den dog var lidt skuffende. ( se link for billeder www.carpfishing.dk/hannover-2010)
Endelig d. 22 marts havde isen sluppet de fleste søer omkring Kolding, men desværre med en masse ubehagelige oplevelser. Der var rigtig mange af "mine" søer der var helt
eller delvis døde.
Men fiskes skulle der, så jeg tog ud til en mindre sø, hvor der går en del karpe yngel fra de sidste par år. Jeg havde taget en enkelt bundstang med samt en flådstang. Efter 15 min fiskeri fik jeg et run på min bundstang, desværre satte den sig i nogle siv, og krogholdet røg.
10 min. senere var der et lille drop back, og det resulterede i fast fisk. Efter en hyggelig lille fight kunne jeg lande en dejlig fed 1 års spejler på 2,3 kg. Dejligt at se at der stadig
var liv i søen..
Spejleren tog en 16 mm kiwi Extreme boilie fra ccmoore, fisket med en lille pva bag med boilies og pellets bosted i kiwi Extreme dip. Dejligt at komme igang igen.
Ugen efter skulle jeg lige have den sidste tur inden jeg tog på ferie til Egypten. Så det blev
til et par timers fiskeri i den samme sø. Efter kun 30 min. fiskeri var den første karpe på måtten, en lille hyggelig fætter på 2 kg. Den tog en 10 mm pellets med en plastikmajs på toppen, fisket over en lille fodring af dåsemajs, pellets, og tun.
Lige inden jeg besluttede at pakke sammen, kom der endnu en spejler forbi. Den blev
taget på 2 stk 16 mm kiwi ekstreme fisket over et lille tæppe af kiwi boilies og pellets.
vægten sagde 2,7 kg
Da jeg kom hjem fra ferie, skulle jeg ud og lufte stængerne igen. Derfor tog jeg på 2 dagsture i en lokal sø, som jeg ikke havde fisket i flere år. Den første dag ved vandet blev brugt på at gå lidt rundt, for at se om der var nogle større fisk der gemte sig.. Men efter en del timers observering kunne jeg konstatere at det kun var mindre skællere der var at se. Jeg valgte derfor at placere mig i den ene ende af søen, hvor jeg havde observeret flere fisk gå på bunden for at søge efter føde.
Efter en halv times tid kom de første toner fra min delkim og kort tid efter kunne jeg nette en fin skæller på 4,1 kg. den blev taget på en 16 mm bloodworm extreme fra CCMOORE med en gul plastik majs på toppen. Resten af dagen blev brugt til lidt mere observation.
Dagen efter var min makker og jeg taget til samme vand. Vi valgte at placere os, et stykke væk fra et væltede træ, og fiskede så
op af træet samt op til et større grødeområde. Der gik ikke lang tid før jeg kunne nette en fin lille skæller på 4,1 kg for min makker.
Et par timer efter havde vi hver et run på samme tid :) Det resulterede i to tykke skællere mere på henholdsvis 3,9 kg til undertegnet og 4,3 kg til min makker. Min skæller blev taget på en 6 mm sinking pellets fra enterprise tackle fisket med en lille 10 mm solar pineapple pop up på toppen.
Resten af dagen skete der ikke mere, og vi besluttede at pakke sammen om eftermiddagen.
Nu var jeg helt sikker på at min sæson rigtig var skudt i gang. MEN nu da jeg havde fisket de lidt mere sikre vande, var det på tide at gå i gang med de oprindelige mål. Og med nogle lækre nye boilies samt pellets fra CCmoore, bestående af 21 mm fresh kiwi, 18 mm live system med tilhørende pellets samt dip, og de nye bloodworm ekstreme, synes jeg selv at det var på tide med nogle ”ordentlige” sats.
Første tur blev en forlænget weekend til et sønderjysk vand, der før var taget store karper i. Men efter 4 dages fiskeri, kunne vi konstatere at det bare ikke vare vores tur, til at få en af de store på land. Det var nu ikke fordi vi ikke havde chancerne, for det blev til 11 runs i alt, men ingen karper på land. Jeg tror også at vi var hele følelses registret igennem, for med fisk der satte sig, liner der sprang, forfanget der sprang, og fisk der simpelthen bare mistede krogholdet, ja så var det sgu lidt svært at holde hovedet højt!!!!!
Et par uger efter var jeg taget til samme vand. Jeg skulle ligge ved søen en weekend, og humøret var højt, og forventningerne høje. MEN ingen runs overhovedt hele weekenden, kun et enkelt meget lille drop back, som jeg reagerede på lyn hurtigt, dog uden modstand i den anden ende.
En del overnatninger blev brugt på forskellige vande i det jyske, men desvære uden held.
Herefter begynde jeg at tage lidt morgen samt dags ture til den lokale samt til nogle nye
vande i det vestjyske, men heller ikke her, kunne jeg få fisk på land, selvom jeg gjorde et ihærdigt forsøg med dappestangen, var det ligesom om at karperne bare ikke rigtig gad noget. Så min makker og jeg besluttede at tage et sudersats til en stor jysk sø, hvor vi før har fået fine suder. Det var et svært vand,
og da vi kun havde en enkelt overnatning, havde vi ikke de helt store forventninger, men derfor var humøret stadig i top… Men det blev kun til en enkelt brasen på ca. 3,5 kg i løbet af natten.
I sidste weekend, havde jeg så en fiskefri weekend, hvor der i stedet blev tid til lidt familie hygge med, fruen og vores dejlige søn. Dejligt med lidt tid sammen med familien igen. Men klokken ca 04.00 søndag morgen fik jeg en sms fra min gode fiskemakker Lasse, der var taget af sted til et nyt vand, i sms’en stod der: ”14.0 kg solid spejler til lasse, så han er glad J” KÆMPE Tillykke herfra, er overhoved ikke misundelig J
Nu sidder jeg så og skal igang med at pakke grejet igen, da jeg tager endnu en tur til den lokale. Denne gang bliver det dog en overnatning, da jeg indtil videre i år kun har været på dagsture dertil. Så mon ikke, jeg kan få lidt gang i selvtillidsvandet denne gang??
OG ORDENTLIG GANG I SÆSONEN 2010 !!!!!!!
Knæk og Bræk
Til jer alle………