En blanding indeholdende organiske- og uorganiske mineraler samt E-vitamin til at vedligeholde en stabil væske- og elektrolytbalance. Velegnet til heste i hårdt arbejde, ved transport eller hvis hesten har svedt meget.
Elektrolytter er mineraler i saltform, som er vigtige bestanddele af hestens kropsvæske, og består hovedsagligt af mineraler som natrium, klorid, kalium og i mindre omfang mineraler som kalcium og magnesium. Hestens sved indeholder forskellige mineraler og sammensætningen svarer til indholdet i blod og andre kropsvæsker. Mangel på elektrolytter kan bl.a. medføre nedsat præstation, væskemangel, nedsat muskel- og nervefunktion. Hestens sved har et højt indhold af forskellige mineraler i forhold til andre dyrearter, hvorfor det er vigtigt at erstatte tabet af disse.