Bryllupsleverandører / fotograftilbryllup

fotograf til bryllup

Prisen for en dygtig bryllupsfotograf

Priserne på bryllupsbilleder synes umiddelbart meget svingende, alt efter hvilken bryllupsfotograf man vælger. Én af årsagerne kan være at alle priser indeholder forskellige produkter. Derfor skal I sørge for at undersøge, hvad prisen reelt dækker over. F.eks. antallet af bryllupsbilleder, leveres de på CD – i hvilken opløsning (red. Hvor meget kan bryllupsbillederne forstørres uden at kvaliteten forringes), fremkaldes alle billeder og i hvilken størrelse, kan I selv vælge billederne, er fotografens transportudgifter inkluderet, hvad koster det at bestille forstørrelser, bliver billederne redigeret. Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at aftale med fotografen, hvad I efterfølgende må bruge billederne til og hvad i må gøre ved dem. Selv om I har betalt for fotografens arbejde, billeder og evt. CD med billederne på, er det stadig fotografen, der har rettighederne til jeres billeder. Hvis I f.eks. ønsker at bruge billederne på internettet, fremkalde hos en fotohandler, eller selv at lege med dem i redigeringsprogrammer, er det vigtigt at I aftaler hvilke retningslinjer der gælder hos den pågældende fotograf.
 
 

Gode råd til valg af bryllupsfotograf

Hvem har ikke beundret sine bedsteforældres bryllupsbillede, gennem hele sin opvækst. Sådan kan det også blive med jeres bryllupsbilleder, når I vælger den dygtige bryllupsfotograf. Jeres bryllupsbilleder skal holde mange år ud i fremtiden. Derfor er det også vigtigt at billederne bliver perfekte.
 
 

Kontakt

 
 
 
Alt om bryllup og bryllupsplanlægning