SEMINAR OM DESTILLATION

Danmark har en stolt tradition, når det gælder brygning af øl. Men vi har også set en udvikling de sidste 10 år, hvor flere bryggerier har kastet sig over at producere de stærkere gyldne dråber, whisky især. Flere med stor succes. Men – hvad er principperne bag destillation og whisky fremstilling? Hvad skal der til for selv at fremstille de stærke dråber? Er der risici forbundet med fremstillingen og hvordan undgår man dem i givet fald? Hvad betyder råvarer, fremstilling og lagring for det færdige resultat? Kan man få succes internationalt med et dansk fremstillet produkt? Adskiller dansk produceret whisky sig fra whisky produceret i andre lande? Og hvordan ser markedet for dansk fremstillet whisky egentlig ud? Disse - og sikkert mange flere spørgsmål kan du få svar på dette seminar. Vi har samlet 3 dygtige og spændende folk, der både vil fortælle om de tekniske og kemiske forhold ved at destillere professionelt samt deres erfaringer med at fremstille og sælge whisky på det danske marked.
 
Oplæggene i dette arrangement vil være på engelsk.  
 
For hvem?
Arrangementet er for alle, der interesserer sig for god dansk whisky og måske overvejer selv at gå i gang.
 
Program:
Kl. 15.00 Velkomst v. Gitte Gross, direktør for SSB
Kl. 15.05 Lars Kragelund, bromatolog og teknisk direktør i Arcus Denmark A/S fortæller om forskellen på ægte brændevin og aromatiseret spiritus, lovgivningen på området, de processer der bidrager til spiritussen sensoriske profil, gennemgår opbygningen af en pot still og fortæller lidt om de myndigheder, der bør konsulteres inden man går i gang. 
Kl. 16.05 Pause 
Kl. 16.20 Allan Poulsen, QA & Diploma Master Brewer på Ørbæk Bryggeri, fortæller om whisky fremstilling i praksis. Hvad betyder råvarer, fremstillingsproces og lagring for whiskyens aromaprofil?
Kl. 16.50 Kim Møller Elshøj, Blender og storyteller ved Nyborg Destilleri fortæller om Ørbæk Bryggeri’s erfaringer med at udvide bryghuset med Whisky produktion og om det danske marked for whisky.
Kl. 17.30 Netværk og smagsprøver
 
Hvor?
Arrangementet foregår på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, Gamle Carlsbergvej 16, 2500 Valby, den 25. januar 2017 kl. 15-18.
 
Pris 
Arrangementet koster 1200 kr. og 300 kr for studerende. Tilmelder du dig alle 4 seminarer, er det ene gratis.
 
Tilmelding   
Du kan tilmelde dig via linket Application form på denne side. 
 
 
 
Scandinavian School of Brewing | Gl. Carlsberg vej 16, 1799 København V - Denmark | Phone: +45 33 27 24 00