Interesser / Palindromer

Palindromer

Et palindrom er et ord eller en sætning, der staves ens forfra og bagfra.Et palindrom er et ord eller en sætning, der staves ens forfra og bagfra.

Et palindrom er essentielt en spejling.

 Der er umiddelbart 3 niveauer

  • Bogstav for bogstav
  • Ord for ord
  • Sætning for sætning

Palindromet behøver ikke gælde på alle niveauer, men jo flere desto bedre. Det perfekte palindrom kræver alle niveauer og alle aspekter.

Jeg har altid stavet ord bagfra for at se hvad de blev til. Det er ikke altid det giver mening, men det er en meget sjov øvelse at lege lidt med sproget.

Herunder har jeg samlet de ord og sætninger jeg er stødt på gennem tiden. Det er ikke nogen jeg selv har fundet på - jeg synes bare at de er sjove og spændende :-)

Fra Adam og Evas tid

Ordet palindrom kommer fra det græske ord palindromos (palin: igen, dromos: løb) og betyder frit oversat "tilbageløbende ord". Allerede de gamle grækere og ægyptere kendte til palindromer, idet de menes opfundet af digteren Sotades i det 3. århundrede før Kristus.

Et af de bedst kendte palindromer, "Madam, I'm Adam" antyder, at palindromer i hvert fald må være et gammelkendt fænomen...

Elementarer

Elementære palindromer består af ét ord, og opfylder derfor betingelsen på alle tre niveauer: Abba, Aha, Anna, Bib, Bob, Kok, Kik, Kuk, Tit, Tot, Tæt, Non, Otto, Pap, Pip.

Palindrom-kæder

En palindrom-kæde er palindrome sætninger forbundet led for led, således at en sætning og naboen altid har mindst et ord til fælles.

For eksempel: Skal Eva have laks. Den laks skal ned. Den ål lå ned.

Eller: Du løfter et føl ud? Du kan selv ævle, snak ud! Tal ud nu, undulat!

Klassikere

  • Tre negre med fane, en af dem er genert
  • En af dem, der red med fane
  • Gid de må gå med dig
  • Genert då åd tre neg
  • Skibsreders biks
  • Spansk snaps
  • Russerdressur
  • Dam-ejer Nis Berg greb sin rejemad
  • Gid ræven var stedets ravne værdig
  • Olav, gør noget, Egon røg valo
  • Oksen red om i moderne sko
  • Elg udnytter ret tynd ugle
  • Elsa har fat i Rita fra Hasle
  • Gid da den dame så de sørens asner øse dåsemad ned ad dig!
  • Gider du pudre dig?
  • Knud Nissen gav Agnes sin dunk
  • Leve Gnags, en snes gange vel
  • Selmas lakserøde garagedøre skal samles
  • Slip en sne-pils
  • Åge lo, da baronesse Nora bad Ole gå
  • Retur-ruter
  • Regninger
  • Live devil
  • One for all and all for one
  • Fall leaves as soon as leaves fall
  • You can cage a swallow, can't you, but you can't swallow a cage, can you?

Palinym - Saippuakuppinippukauppias!

Et andet eksempel kan man finde i Finland, som har verdensrekorden i palindromer i ét ord - et såkaldt palinym.

Hvem andre end finnerne kan slippe godt fra at sige:

"Saippuakuppinippukauppias" (= En sæbeskålsforhandler, der sælger en masse sæbeskåle) med overbevisning?

Palindrom-fans tillægger den amerikanske præsident Teddy Roosevelt følgende sætning, der også er ens forfra og bagfra:

"A man, a plan, a canal - Panama!"

Og i Indien kan befolkningen i visse områder tale dialekten "malayalam" - og blære sig med, at navnet i sig selv er symmetrisk.

Forfattere og kunstnere har altid været fascinerede af de ordspil, der kunne frembringes med palindromer. Edgar Allan Poe og Lewis Caroll har begge opfundet gåder og spil, der anvender palindromer. Og hvem kan glemme palindrom-gruppen ABBA med palindrom-hittet "S.O.S.".

Et palindrom-år

For numerologer (folk der mener, at tal er medbestemmende for vores skæbne) er det noget særligt at være født i en palindrom-år, og hvis man så oven i købet har et palindrom-navn som Otto eller Anna, skulle der være basis for en skæbne ud over det sædvanlige.

De sidste palindrom-år i nyere tid var 1991 og 2002, og så er der omkring 100 år til det næste palindrom-år, som er 2112.

Det er længe siden to palindrom-år er kommet så tæt på hinanden som 1991 og 2002. Sidst var ved slutningen af forrige årtusinde, hvor palindrom-året 999 kun to år senere blev efterfulgt af endnu et palindrom, nemlig 1001.

Og det tredobbelte palindrom finder vi i år 2002 klokken to minutter over otte - 20:02, den 2/2, år 2002 - det er faktisk så meget af en sjældenhed, at man må helt tilbage til kl. 11:11 den 11. november år 1111 for at finde et fortilfælde.

- og lige et andet tal-palindrom:

Hvis man ganger 11111111 med 11111111 bliver det 123456787654321

Oldtid og nutid

Oldgræsk:

"Nipson anomemata me monan ospin"

= Vask mine synder, ikke kun mit ansigt.

(Gregor af Azianzus, 329-389)

Nutid:

Olav, gør noget, Egon røg valo.

Nej, E., vi så mere mås i Vejen.

Andre sprog

Italiensk:

"O mordo tua nuora o aro un autodromo"

= Enten bider jeg din svigerdatter, eller også pløjer jeg en racerbane.

Russisk: Мат и ноту вижу. Живут они там.

= Jeg ser en dørmåtte og en node. De bor dér.

Fransk: A l'autel elle alla, elle le tua la.

= Til alteret gik hun, hun dræbte ham dér.

Indonesisk: Aku suka rajawali, bapak. Apabila wajar, aku suka.

= Jeg kan lide hajer, Hr. Ved passende lejligheder kan jeg lide dem.

Længde-rekord? Den franske forfatter Georges Perec har skrevet et 5000 ords palindrom med titlen "Oulipo - La Litterature Potentielle".

Samme forfatter har også skrevet en bog, "Le Revenentes" (De tilbagevendte), der udelukkende bruger vokalen "e".

Barokke eksempler

Der er formentligt uendeligt mange palindromer, men her er nogle af de mere barokke i en blandet bunke. 

  • Elsa har fire lam, stol, steg og otte-ni romaner, et gardin, lyssignal, ni bure, dyr ged, dansk snaps, løber, grødske, skitseblok, Ottos Irakiske leksika, risotto, kolbestik, seks dørgreb, øl, Spansk snadde, gryde, rubin, lang issyl, ni dragter, en amorin, et tog og et slotsmaleri fra Hasle
  • Gid en evident retlinet samleverske så Peter Gades vovede, ret irriterede vovse, da Grete på seks rev elmasten iltert ned i Venedig
  • Den ret gæve Ulf gav sejlivede Knud ti gram sne, mens Margit dunkede viljesvag fluevægter ned
  • Se så, René, smid du nu den røde messing-nisse med ørnedun ud, dimsen er Åses
  • Regitse i Lima fnisede da Baronesse Nora badede sin families tiger
  • Dér, Fie, ræv! Amalia, lad Dalai Lama være i fred!
  • Pap. Nem pap. Men dog god nem pap. Men pap
  • Lyd i en skov. Nedre børn røber den voksne idyl
  • Løse rovdyr fik ar. De drak i fryd vores øl
  • Karen åd alle regninger, Ella Dåner. Ak
  • Gid ræven var stedets ravne værdig
  • Ole dræbte dem med et bær, de lo
  • Voksne irere dividerer i en skov
  • Olav, gør noget, Egon røg valo
  • Fuglen, ak, nu kun kanelguf!
  • Red Niels, usle inder!
  • Vokskanin i Nakskov
  • Katolik-te, et kilo tak!
  • Trolde med lort
  • Latter er et tal
  • Du er Freud
  • Allah lavede Valhalla
  • Glem radiospillene - dem med en ellipsoid, arm elg
  • Elgen ser kæledyr pryde lækre snegle
  • Traf elgen sine ben i sneglefart?
  • Amok-igle redder elg i koma
  • Elgen, en ged, degnenegle
  • Elg udnytter ret tynd ugle
  • Elgen ser to-tre snegle
  • Elgen ser øresnegle
  • Ryd sne, rensdyr!
  • Niv renen, Ervin!
  • Elsdyrkryds, le!

Jeg gik i øvrigt selv på seminariet med en fyr der hedder Nesdam-Madsen ...

Og se så lige alle de skønne palindromer på www.palindromer.dk

Tim Bregning Karlsen | Himmelev Have 3, st. 4, 4000 Roskilde - Danmark | Tlf.: 2548 1848 | tim@bregning.it