Musik

Musikken i mit liv

Jeg er vist egentlig ikke fra en særlig musikalsk familie. Min far havde spillet harmonika og violin da han var barn og ung, men ellers var vi ikke en familie der brugte musikken meget i hverdagen.

Jeg kunne godt lide at synge i skolen, hvor vi havde Frøken Olsen som spillede glimrende salmeklaver, og på et tidspunkt fik jeg et musikinstrument - i julegave så vidt jeg husker. Det var en Melodica fra Hohner. Den grønne var en Sopran og der var også en lidt større rød model som var en Alt.

Melodicaen fungerer som et lille orgel med 2 oktaver.

Man spiller på den som på en blokfløjte. Den danner lyden på samme måde som en mundharmonika, nemlig ved at nogle messing-tunger bliver sat i svingninger af den luft man blæser ind i mundstykket. Jeg kan stadig mærke fornemmelsen af det midterste C der var rillet for at man nemmere kunne orientere sig. Den lød skrækkeligt, men gav alligevel en forståelse for hvordan tonesystemet er bygget op.

Når man havde blæst i den et stykke tid, skulle Melodicaen tømmes for kondensfugt. Der var en lille knap på bagsiden man kunne trykke ind og så dryppede det ud med spyt, savl og fugt.

Der gik også lidt sport i at finde ud af hvordan man kunne bruge en støvsuger til at blæse i den så man selv slap for at blive svimmel - eller at få en anden til at blæse. På den måde kunne den også ligge på et bord som et lille keyboard og det var muligt at spille med to hænder.

Et hjem med klaver

Vi fik klaver hjemme - dels for at jeg kunne begynde at spille, men også for at min far kunne sidde og spille igen. Klaveret - eller rettere pianettet - var et Brødrene Jørgensen med buet låg.

Da jeg kom i 6. klasse på Højby Centralskole fik vi en ny musiklærer - det var Mogens Jensen. Han var mere moderne og spillede efter becifring - altså akkorder. En klassekammerat (Niels-Erik) og jeg begyndte at gå til spil en gang om ugen hjemme hos læreren. Det blev hurtigt en plage for mig, for faktisk gad jeg ikke øve mig så meget som jeg burde, men jeg humpede mig alligevel igennem og fik lært de grundlæggende teoretiske og praktiske færdigheder.

Jeg kunne bedst lide bare at sidde og fabulere ved klaveret. Jeg fandt på og spillede det samme igen og igen - det må have været hamrende irriterende at høre på. Klaveret var udmærket at spille på, men der manglede noget - og det var det som det elektriske orgel kunne.

Det elektroniske orgel

Jeg startede med et lillebitte Teisco-orgel som jeg købte brugt. Der var en 10-watts forstærker med indbygget højttaler og rumklang med. Det lød himmelsk.

Der var vippekontakter så jeg kunne skifte lyd mellem fløjte, strygere, orgel, og blæsere. Det lød stort set ens alt sammen, men det var nu sjovt alligevel.

Der var mulighed for vibrato og der var en volumen-pedal så man kunne styre musikkens dynamik.

Jeg begyndte at høre moderne orgelmusik med Klaus Wunderlich og Ole Erling. Jeg blev helt vild med orgler og orgelmusik og sugede til mig alle mulige steder.

Jeg elskede brochurer og blade hvor der stod noget om hvad orglerne kunne og hvordan de lød. Jeg kunne det meste af det udenad og nogle gange kunne jeg blive helt syg af længsel for at eje disse vidunderlige instrumenter.

I 1. eller 2. real var jeg i erhvervspraktik i Svinninge Musikhandel. Den var dengang ejet af Poul Rasmussen. Desværre er både Poul og butikken væk i dag. Huset er revet ned til fordel for boliger og et bibliotek.

Der var liv og glade dag i butikken - og der sad altid nogle muntre fyre i baglokalet. Ofte kom der "rigtige" musikere som gav et par numre og snakkede "professionelt" om instrumenterne. Det var skønt.

Jeg prøvede de nye Farfisa og Hammond-orgler med rigtig levende Leslie på og jeg prøvede de nye synthesizere fra Roland.

Ved at arbejde i ferierne som medhjælper på Højby Mejeri og som opvasker på Lyngkroen i Rørvig fik jeg sparet sammen til at købe mit drømme-orgel - nemlig et Elka Capri Duo. Jeg havde læst i et musikblad at det var det orgel som organisten fra Jørn Grauengaards orkester spillede på - så det måtte være godt! Jeg hørte dem engang i Høve Skov, men da spillede han på et helt andet orgel.

Elka Capri Duo havde to manualer med hver 4 oktaver og så var der en oktav fodbas. Nu kunne alt lade sig gøre!

Der var et væld af muligheder for at mikse lydene og lave forskellige effekter a la mandolin og banjo. Der var også en wow-wow dims til højre knæ så man kunne "bøje" tonerne. Endelig var der mulighed for at sætte lidt percussion på - det hed det i hvert fald, men ikke noget der minder om den percussion der er på et rigtigt Hammond-orgel.

Fortsætter under Hokus Pokus...