Klaveret som vi kender det i dag, blev udviklet af italieneren Bartolomeo Christofori (1655-1731) omkring år 1700
Princippet var at nogle gedeskindshamre anslog strengene en brøkdel af et sekund, for igen at falde på plads, klar til nyt anslag. Det betød at man nu havde en helt anden tone/lyd, men også en væsentlig anderledes spilleteknik at arbejde med.
Clavichord
Klaverets forløber, Clavichord'et, havde en meget nuanceret udtryksform i og med sin mekaniske opbygning. Det var nemlig muligt at påvirke tonen efter anslaget, så man kunne lave vibrato (på tysk hedder det bebung, som betyder bævning), eller ligefrem forhøje en tone kromatisk som vi kender det fra guitaren, hvor man kan vride strengene.
Med Christoforis mekanik er man afskåret fra denne efterbehandling af tonen, til gengæld er der utallige måder at anslå et klaver på.
Den berømte pianist Arthur Rubenstein blev engang spurgt om hvad hemmeligheden bag hans klaverspil var. Han svarede: “Det er at ramme den rigtige tangent på det rigtige tidspunkt på den rigtige måde”.
Netop “måden” at ramme en tangent på, er det pianister (gerne) bruger et helt liv på; for dem er det ikke et spørgsmål om blot at trykke på den rigtige tangent i forhold til noderne, men netop “måden” at trykke eller anslå på, at videregive en fortolkning eller forståelse af et stykke musik, der er det essentielle.
Det kræver forresten mindst 10.000 timers øvning før man kan spille klaver, men det er ikke nogen garanti for at man kan lave musik.
Pianoforte
Det var lykkedes Christofori at færdigudvikle klavermekanikken på én gang, på en sådan måde at man kan variere tonestyrken fra piano til forte, deraf klaverets navn: Pianoforte. Siden Christofori er det i princippet kun småting der er forbedret.
Gottfried Silbermann (1683-1750) forenklede mekanikken med et enkelt led hvilket Bach senere anerkendte.
Senere kom wienermekanikken som blev anvendt helt frem til 1. verdenskrig af firmaet BÖSENDORFER.
Det engelske firma BROADWOOD gjorde stødemekanikken verdenskendt. Denne mekanik gav et tungere anslag, men derved også en større dynamisk spændvidde. Fra samme firma kom forbedringer som fodpedal, frem for tidligere knæpedaler.
Den franske konkurrent Sebastian Érard udviklede en mekanik med dobbelt udløsning, så det var muligt at repetere en tone uden at slippe tangenten helt, og med denne udvikling var klaveret i princippet udviklet til det vi i dag kan finde hos Steinway & Sons.
Den videre udvikling er sket i forbindelse med en udvidelse af toneomfanget og en forbedring af materialer som for eksempel bedre strenge og jernramme med krydsstrengning (Alpheus Babcock fik ideen i 1825), hvilket gav en bedre fordeling af strengenes træk og en forbedring af resonansen.
Engang havde jeg faktisk en intention om at skrive en længere afhandling om tangentinstrumenters udvikling, men særligt henblik på klaviaturet, men det er desværre ikke blevet til noget endnu. Nedenstående er en liste over nogle af de emner jeg ville have skrevet om.
- Før-taste
- Monochord
- Clavichord
- Cembalo
- Spinet
- Orgel
- Klaver
- Harmonium
- Harmonika/Accordeon (piano/knap/koncertina)
- Tommelfingerklaver (Zanza)
- El-orgel (Hammond med tonehjul, B3, Drawbars, elektronik, ACE, Farfisa, Würlitzer)
- Syntheziser (Moog, analog Roland, digital Yamaha, MIDI/sampling)
- El-piano (Roland, Yamaha, Clavinova)
- Janko-klaviatur
- Ondes Martenot
- Theremin (indført af kapelmester Jens Warny)
- Drejelire/nyckelharpe
- Harpe, steel-guitar (pedal-stemning)
- Mekaniske spillemaskiner (Musikhistorisk Museum)
- Hammond Times
Lidt om stemning:
Veltempereret: kvarter for høje og kvinter for lave.
Hvis man tager frekvensen for et A=440 Hz og ganger den med "den tolvte rod af 2" (2^(1/12) = 1,059463094) får man ca. tallet 466 som er A#. Dette tal ganges igen med den tolvte rod af 2, og ved at fortsætte på den måde opstår følgende frekvensliste:
- 440 A
- 466 A#
- 494 H
- 523 C
- 554 C#
- 587 D
- 622 D#
- 659 E
- 698 F
- 740 F#
- 784 G
- 831 G#
- 880 A
Det er en frekvensliste som matematisk udjævner og fordeler den rene skalas skævheder.
Klaverets Ambitus (spændvidde) går fra ca. 27 - 4186 Hz.
Kammertonen A = 440 Hz.
Midter-C cirka 262 Hz.
Se en komplet liste over klaverets frekvenser på Musikipedia
Du kan også downloade en afrundet Frekvensliste i Excel (.xlsx)
Ren stemning: rene kvinter
Oktav = 1200 cent
En halvtone = 100 cent
7 oktaver = 8400 cent
12 kvinter = 8423,46 cent
8423,46 - 8400 = 23,46 cent = “Det Pythagoræiske komma”
Middeltone-stemning: rene tertser, men urene kvinter.
