Hokus Pokus

Da vi gik i ungdomsklub i Højby (det gamle kommunekontor midt i byen) var vi nogle stykker der dannede et "band".

Vi øvede hos Robert Ibsen der boede på Mejeriet. Vi havde faktisk en hel lejlighed for os selv, hvor vi kunne spille lige så tosset vi havde lyst til - og det havde vi.

Vi havde masser af gode øvetimer sammen, hvor vi spassede helt vildt og havde det skægt med at øve og finde på crazy ting. Vi spillede en enkelt gang i den lokale ungdomsklub, men blev i øvrigt ikke rigtigt goe' eller berømte.

Stenhus Kostskole

I 1972 startede jeg så på Stenhus Kostskole i Holbæk.

Jeg spillede mest for mig selv, men der var ikke rigtigt skred i tingene. En af mine klassekammerater var kæreste med en bassist der spillede med nogle fyre fra Svinninge. De manglede en fyr til at spille nogle akkorder på orgel og de spurgte mig om jeg havde lyst til at øve med dem.

Så en dag pakkede jeg mit Elka Capri Duo i Folkevognen og kørte til Svinninge hvor jeg øvede hjemme i kælderen hos Søren Bundgaard. Jeg var ikke særligt god, men Søren var alligevel tålmodig nok til at lære mig en masse ting og bære over med mine manglende evner.

Søren kendte nogle andre fyre i Svinninge som han før havde spillet sammen med, så efter nogen tid i Sørens kælder begyndte vi at øve på loftet hos Hasse Rasmussen.

Det blev en herlig tid for mig. Jeg boede næsten lige så meget i Svinninge som hjemme i Højby og jeg blev mødt med en enestående gæstfrihed i Hasses hjem. Vi øvede og øvede og investerede alle vores sparepenge i nye instrumenter hele tiden.

Jeg fik endelig fat i et rigtigt levende Hammond P100-S og en Leslie 147 i trækabinet.

Nu med Kirsten Siggaard

Da vi havde spillet en periode blev vi enige om at vi skulle prøve at have en sangerinde med. Det var altid noget der gav noget ekstra når man var ude at spille. Det ville give mange flere muligheder repertoiremæssigt - så var der noget at kigge på for mændene.

Vi annoncerede i de lokale aviser efter en sangerinde hvor vi skrev at vi ville holde "Audition" i kælderen på Høng Skole, hvor vi af og til også øvede.

Da den store dag kom var vi meget spændte. Ville der komme nogen overhovedet, eller ville vi blive bestormet af begejstrede kvinder? Vi anede det ikke.

Der kom 2 ansøgere. Den ene sang ABBAs Waterloo så vi var ved at besvime af indestængt latter. Hasse og jeg måtte lade som om der var et teknisk problem og gemme os bag min Leslie, mens vi fik ondt i maven af grin.

Hun sang desværre meget urent - havde det været i dag som det foregår i X-factor - havde hun nok fået en ret uforskammet besked fra Thomas Blachman om at det nok var bedre at blive frisør, men vi var venlige og sagde at hun ville høre fra os.

Den anden deltager sang klokkerent. Det var en fryd at høre på og vi kunne lide hende lige med det samme. Det var en lidt stille og genert pige der var ansat i en bank i Slagelse - hun hed Kirsten Siggaard.

Med Kirsten begyndte et nyt kapitel. Vi blev mere seriøse med at øve og vi måtte moderere vores mandehørm lidt. Vi blev næsten stuerene - og så skiftede vi navn til noget mere feminint - Pussycats.

Hokus Pokus med Kirsten Siggaard i centrum.

Vi begyndte at få flere jobs på kroer, i foreninger og enkelte halballer.

På grund af at der vist også var en hollandsk gruppe der hed Pussycats skiftede vi igen navn - denne gang til Hokus Pokus. Undervejs skiftede vi også bassist.

Vi spillede rundt omkring i det meste af landet; Samsø, Ærø, hele Sjælland og et par gange var vi på længere ture til Norge i Raufoss og Brevik.

Vi spillede en længere periode i det mondæne Nord-sjælland hvor vi blev snydt for vores honorar - vi spillede gratis i flere uger og fik kun fedtede kyllinger og pommes frites ud af det. Jeg må sige at jeg sætter ikke værtshusbranchen ret højt...

Fortsætter under Læsø...