Beretning om den store abnorme bornholmerbuk.
Jeg havde set ham flere gange op til den 16. maj, på de ture ud på jagten hvor man leder efter skrab og fejninger. De tre-fire gange i maj, jeg var på jagten, mødte jeg ham det samme sted hver gang. På afstand kunne jeg se, at han var helt speciel og langt fra en almindelig buk. Jeg ville på det tidspunkt nøjes med at betragte ham på afstand, for ikke at forstyrre for meget. Hele det engareal som støder op til min skov, var totalt fejet i stykker. Han havde været alle steder, hvilket jeg jo kunne se de gange, jeg havde nøjes med at betragte ham – en helt vildt aggressiv buk.
Nu var det sådan, at jeg havde inviteret en jagtkammerart (helt ny buejæger) til Bornholm, og lovet hende to fulde jagtdage fra den 16. maj. At der gik en stor buk på terrænet, og at den færdedes helt rutinemæssigt på de samme veksler, havde jeg dog ikke sagt. Helt som forventet, så vi den sammen aftenen før den 16. maj. Det øgede spændingen voldsomt. Min jagtkammerat så på jagten to andre bukke, men ikke den specielle buk.
Nu var det så min tur. Jeg havde tæt kontakt med ham tre gange i den første weekend, men hver gang forsvandt han for mig. Der er jo en grund til, de bliver så store. Jeg havde placeret mig langs hans faste aften rute. Han kom som ventet næsten på klokkeslettet. Men når der er to veje, han kan vælge, bliver det oftest den forkerte han tager, så et sikkert skud til ham var umuligt. To gange var helt inde på 10 meter, uden at fornemme jeg var der. De to gange kunne jeg virkelig se, hvor speciel han var.
Mandag aften den 22. maj var der god vind direkte fra vest, blå himmel, og det var varmt. Ideelle forhold for mig, til at komme ned hvor jeg ville vente på ham. Og jeg tog af sted i god tid.
Ned over marken og meget langsomt ind i skoven, så jeg kunne komme på højde med ham. Allerede da jeg trådte ind i skoven, hørte jeg ham. Han var i gang med at feje og skrabe voldsomt. Jeg kunne bare ikke helt bestemme, hvor han var. Skoven er så tæt der, at han ikke kan kikke ud på marken.
Efter at have stået helt stille i cirka 10 min så jeg ham. Han var 20 meter væk. Super god vind, og han havde alt for travlt til at være opmærksom på mig. Han var på vej, og jeg skulle bare vente. Da han var 10 meter væk, kom han stadig direkte mod mig. Situationen med de to valgmuligheder var der endnu engang – drejede han til højre, ville han være væk, drejede han til venstre, vil han stå med bredsiden direkte mod mig.
Han drejede til venstre, og han kom tættere. Da han var bag et meget stort egetræ, trak jeg. Efter tre sekunder stod han frit seks meter fra mig. Pilen sad perfekt, hvorefter han løb 20 meter tilbage i den retning han var kommet fra. Så stoppede han og kikkede sig først ned ad siden, så hen mod mig, som om han slet ikke forstod, hvad der var sket. Så forsvandt han.
Han lå 20 meter længere inde i skoven, forendt efter et dobbelt lungeskud. Han må have bevæget sig minimalt, i det øjeblik jeg slap pilen.
Sådan en buk får man måske kun en gang i livet, og den udfordring jeg havde med ham i de få dage det varede, vil jeg aldrig glemme. Det er en jagtoplevelse for livet.
Træk og slip Kim
Årets tredie fællesjagt i kanegårdsskoven den 10. december 2916
I blæsende men varmt vintervejr, holdt vi foreningens 3. fællesjagt i Kanegårdsskoven. Vi var så heldige at få besøg af 3 DJ ungdomsmedlemmer og jagtinteresserede knægte, der hele dagen drev såterne så fint igennem. Første såt plejer ikke at præsentere det store antal dyr, men det gør anden såt normalt.
Der så vi da også ca. 8 forskellige dyr, hvilket er ret fint for sådan en lille skov. Og i såt 2 var Daniel heldig at levere et lille smaldyr med en perfekt sat pil.
Daniels første dyr med bue, så kæmpe stort tillykke til ham :-)
