Mal møbler og træværk

Her er hvad du skal bruge, når du maler møbler og træværk:

  • Vaskesvampe og klude samt en spand

  • Malervask

  • Penselvask

  • Alifatnafta

  • Knastlak

  • Træspartel

  • Stålspartel

  • Sandpapir, korn 120-180

  • Maskinsliber

  • Lakpensel

  • Malerhynde

  • Maling

Gode råd når du skal male møbler og træværk:

  • Læs altid brugsanvisningen på emballagen, og følg malingsrådet.

  • Det betaler sig altid at bruge værktøj af god kvalitet. Hvis du gør maleværktøjet rent lige efter du har malet, kan du bruge det flere gange.

  • Med træværk menes vinduer, dørkarme, døre, fodlister og skabslåger i fx. køkkenet.

  • Fabriksmalede og andre hårde, glatte malingsflader skal slibes med fint sandpapir, før de males.

  • Vask pensel/lakrulle i lunkent vand, inden den bruges første gang, for at fjerne evt. løse fibre. Vrid vandet af.

  • Mal aldrig på flader under +5ºC.

  • Høj luftfugtighed og en sval rumtemperatur gør, at vandfortyndbare malinger ikke tørrer for hurtigt. Luk derfor døre, vinduer og sluk for varmen. Om muligt kan du øge luftfugtigheden, så du får længere tid til at udføre malerarbejdet.

  • Flader, som skal males, dækkes af med malertape. Fjern tapen straks efter du har malet, så den ikke klæber fast til underlaget.


Tidens Farver  | info@tidensfarver.dk