De fleste unge, der er i gang med en videregående uddannelse, ønsker sig en lejlighed i en af de større byer, som for eksempel til
advokat i Århus eller København. Det er som oftest for at være tættere på studiet og derved spare transporttiden, men det kan ligeså meget være for følelsen af at flytte for sig selv og komme derind, hvor tingene sker. Netop fordi efterspørgslen er så stor, kan det dog også være svært at finde noget. Når der bliver noget ledigt, bliver det hurtigt revet væk, og meget få lejligheder passer til en studerendes økonomi. Hvis man som forælder ønsker at komme denne situation i forkøbet, kan man vælge at gøre et forældrekøb.
Hvad er forældrekøb?
Forældrekøb er når forældre vælger at købe en ejerlejlighed eller et rækkehus i for eksempel København og så lejer den ud til deres barn, når han eller hun ønsker at flytte hjemmefra og tættere på studiet. Et forældrekøb er fordelagtigt på den måde, at man har flere midler og mere tid, sådan at man kan finde frem til den helt rigtige lejlighed. Det er samtidig en stor hjælp for de unge, fordi de netop ikke har pengene til selv at gøre en sådan investering. Som forælder skal man dog også være indstillet på, at det er meget usikkert at investere i boligmarkedet på den måde, og derfor kan der også være penge at tabe i det lange løb.
Fordele og ulemper
Den egentlige fordel ved et forældrekøb er ikke svær at få øje på. Det er en håndsrækning til enhver ung, at han eller hun får muligheden for at bo centralt i sin egen bolig til en god pris, der ikke fås mange andre steder. Et forældrekøb er kort sagt en håndsrækning fra forældrene til barnet, der ønsker at give ham eller hende de bedste muligheder fremadrettet. Der er også den fordel ved et forældrekøb, at det kan give nogle skattemæssige fordele. Samtidig skal man som forælder dog også være indstillet på, at købet også kan have en række ulemper. Boligmarkedet er ustabilt, og derfor er en fast ejendom en usikker investering. Man kan aldrig vide, om priserne vil gå op eller ned, og man kan derfor komme til både at tabe og vinde mange penge på købet. Derfor er et forældrekøb ofte kun relevant for de familier, der har en meget stabil økonomi, for ellers kan det være for stor en chance at tage, når man vælger at gøre et forældrekøb. Samtidig skal man også huske at tænke udover de år, hvor barnet bor der. Afhængigt af hvornår man køber og sælger ejendommen, kan der være flere eller færre år, hvor boligen står tom eller den skal lejes ud til en anden. Hvis lejligheden bare står tom, kan det blive en dyr udgift, og så skal man til at overveje at sælge. Er boligmarkedet dårligt, kan man herved komme til at tabe mange penge. Der er altså mange overvejelser at gøre, hvis
man overvejer et forældrekøb, og hvis man ønsker at gøre det, skal man være sikker på, at man ikke gør for stor en gambling, da det aldrig er en sikker investering at investere i fast ejendom. Samtidig er det en god ting at gøre, hvis man vil gøre noget for sit barn og være sikker på, at han eller hun har de bedste muligheder, når der opstår et ønske om at flytte hjemmefra.
Ting at huske ved forældrekøb
Der er nogle ting, der er værd at huske på, hvis man er ved at gøre et forældrekøb. Når man
laver et forældrekøb, kan det være en god idé også at skrive en lejekontrakt. På den måde får man et sted, hvor alle de formelle vilkår er nedskrevet, samtidig med at en lejekontrakt er nødvendig, hvis barnet vil søge om boligsikring. Derudover skal man også huske, at selvom man ejer lejligheden, skal barnet stadig betale en vis husleje. Her er det vigtigt, man ikke sætter huslejen alt for lavt, sådan at man ikke risikerer at blive beskattet af forskellen mellem den betalte husleje og den husleje, der burde være ifølge markedet. Der er altså en del overvejelser at gøre, når det kommer til forældrekøb, og man må se på alle fordelene såvel som ulemperne og derefter afgøre, om det er en god idé.