Omkring år 2000 var vi en større pigegruppe, der begyndte at mødes en gang i mellem og tale om de bøger vi havde læst. I det regi læste vi i perioden op til 2006 ca. 40 bøger
Nogle flyttede fra byen og andre gled lidt ud og efterhånden døde møderne ud. Dertil var der vel også lidt forskel i seriøsiteten omkring diskussionen af de læste bøger.
Vi er 3 fra den gamle bogklub, som bor tæt ved hinanden.
Vi syntes, at det kunne være sjovt fortsat at læse nogle bøger sammen og så blot snakke lidt uformelt om de oplevelser, vi hver især har haft med læsningen. Dels er det spændende at blive præsenteret for nogle nye bøger af andre, dels er det mere sjovt når man har nogen at dele oplevelsen med. Så nu er vi her i 2012 begyndt igen.
Og så ellers hygger vi os rigtig godt i hinandens selskab.