Kettlebell - Cross træning - Nyhed
På holdet gøres der brug af funktionelle og dynamiske styrkeøvelser bl.a. ved brug af kettlebells, egen kropsvægt, vægtskiver og meget mere. Øvelserne varieres og sættes sammen således at intensitetsniveauet er højt. Du vil komme til at træne kondition og styrke i samme træningspas, mens du vil blive udfordret med øvelser, som vil gøre dig stærkere, hurtigere, mere alsidig og mere udholdende.
Alle øvelser vil blive gennemgået grundigt inden de skal udføres. Fokus vil være på at udføre øvelserne korrekt og at intensitetsniveauet holdes højt.
En time i Kettlebell Cross Training vil bestå af en grundig opvarmning, gennemgang af øvelserne og en afsluttende workout med en række øvelser, som vil variere fra gang til gang.