Skrevet af R. Bøtkjær
Vi havde en god samtale med psykologen som testede Maja. Vi gennemgik rapporten hun havde lavet ud fra de test Maja har været igennem og kom frem til at vi skal arbejde hen imod at Maja skal flyttes til en børnehave med en "knast gruppe" omkring september 2010. Maja er sprogmæssigt på niveau med andre på hendes alder, dog i den lave ende. Hendes store problemer er at huske, finde vej (stort problem), overskue meget simple opgaver samt diverse andre ting. De problemer jeg nævner er på en ca. 2 års niveau og hvis hun ikke udvikler sig på de områder vil det være et stort handicap når hun bliver større. Det positive er jo´stadigvæk at hun ikke et eneste anfald har haft efter operationen samt hun er i vældigt godt humør (det må være det vigtigste).
Vi var på epilepsihospitalet i Dianalund d.8/6-10 for at snakke udtrapning af noget af den medicin Maja får. Det kommer til af foregå over lang tid for at være på den sikre side. Vi skal starte med at trappe Maja ud af hendes ene præparat over det næste halve år, hun får 3 forskellige præparater, så det kommer til at tage noget tid inden vi kan se om hun kan undvære det.
Maja gynger i haven
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg