Bøtkjær´s Blog

Rigshospitalet 24/01-2010, morgen

Skrevet af R.Bøtkjær
26-01-2010 17:27
Maja har sovet godt, selv om sygeplejeskerne har været inde og kigge til elektroderne mange gange. Hun har haft 2 små anfald. Et kl. ca. 5.00 da hun sov og et kl. ca. 6.00 da hun var vågen. Vi har en knap vi selv skal trykke på ved de anfald vi ser. Det sætter nemlig en markering i deres overvågnings udstyr. Det skulle så gøre det lidt lettere for dem at analysere de data de får. Det har så bare bevirket at Charlotte næsten ikke har sovet. Hun har ligget og holdt øje med Maja.
Peter Uhldal, vores læge ringede her til morges, for at høre hvordan det var gået i nat. Vi blev enige om at tage noget af medicinen fra hende. Vi skulle prøve at give hende 25 mg af de 75 mg lyrica hun får normalt. Det havde vi stort held med, sidst Charlotte og Maja var på Dianalund. Maja klarer det stadig rigtigt fint. Hun spiller lige nu vendespil med mor, mens de er ved at skifte de elektroder hun har siddende på brystet. 

Kategori: Majas dagligdag

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar


Charlotte og Rene' Bøtkjær