Maja har klaret dagen meget flot. Vi ventede på intensiv indtil kl.10.00, inden vi blev kørt til "emu". Det er det sted de overvåger Maja 24 timer i døgnet, med målingerne og video. Hun blev tilslutttet kl. ca. 12.30. Dvs. hun har siddet i hendes seng siden, uden at brokke sig. Lad os håbe dagen imorgen bliver lige så god.
Vi snakkede med Peter Uldahl, den læge der har haft med Maja at gøre siden vi blev tilknyttet Dianalund og Rigshospitalet. Han sagde at de skal bruge 4-5 anfald der ligner hinanden. Hvis det så går som Charlotte og jeg håber på, bliver Maja "fri" af sengen tirsdag formiddag. Så skal de kigge målingerne igennem, og kan en operation lade sig gøre, bliver det måske onsdag d.27/1. Lad os håbe på det. På "emu" hvor vi er nu, må vi ikke være på internettet eller bruge mobiltelefon, så der bliver sikkert ikke skrevet det næste stykke tid. Charlotte tager hjem imorgen aften, da klinikken også skal passes. Så ring evt. til hende.
Majas 3 elektroder de bruger til at måle på. De går langt ned i hjernen.
Så er alt monteret på Maja
Dette er så Majas hjem de næste dage indtil de har målingerne de skal bruge
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg