OMRÅDETS HISTORIE

Gårdlavet Blegedammen har sit navn efter områdets primære anvendelse gennem flere århundreder.

Hele området vest for Sortedamssøen blev kaldt Blegdammen, idet de daværende engarealer siden 1600-tallet og op i begyndelsen af 1800-tallet blev benyttet til blegning af nyvævet bomuld. Området var inddelt i smalle parceller, der strakte sig fra Blegdamsvej og ned til søen og benævntes blegdamme og var fortløbende nummerede.

Vores nuværende gård var den sydligste af disse enggrunde, der blev brugt til blegning. Længere mod syd lå den militære forlægning, Ravnsborg.

I begyndelsen af 1800-tallet var København ved at sprænge sine snævre rammer indenfor voldene. Krigsministeriet krævede, at der ikke blev bygget udenfor. Det skulle være let at forsvare byen mod angreb fra landsiden.

Den enorme overbefolkning og de elendige sanitære forhold indenfor voldene medførte, at tilbagevendende epidemier krævede mange menneskeliv.

Det var derfor ikke så underligt, at borgere som havde råd og overskud var interesserede i at slå sig ned udenfor byen. Det var dog, jvf. Krigsministeriets krav, kun tilladt at bygge ejendomme, som let kunne rives ned eller brændes af i tilfælde af et militært angreb på byen.

Således boede eksempelvis guldaldermaleren Christian Købke boede i området (dog ikke i vores gård) fra 1833 og til et par år før sin død i 1848. Han blev kun 38 år gammel, men nåede alligevel at producere et betydeligt antal værker, som han huskes for i eftertiden. En stor del af hans billeder fra denne periode, har motiver fra området ved Sortedamssøen og Østerbrogade.

En anden kendt personlighed fra den tid, som også skal nævnes er naturforskeren P.W. Lund, der en kort tid i begyndelsen af 1830'erne boede ved søen. På stedet blev der senere i 1870'erne indrettet et populært forlystelsesetablissement. I 1898 blev ejendommen dog købt af Københavns Kirkefond og ombygget til det, som i dag er Fredens Kirke.

I midten af 1853 opgav Krigsministeriet endegyldigt forbuddet mod at lade byen vokse ud over voldene, og bro-kvartererne skød op med stor hast. Mange års opsparet behov for mere byrum faldt sammen med den første industrialisering, og der var et stort behov for boliger til den hastigt voksende arbejderklasse.

Da området bestod af meget lange og smalle parceller, blev der anlagt nye veje i området, og parcellerne blev således brudt op i mindre grunde. Man navngav disse nye veje efter danske nationalhelte, der var faldet i krigen mod Tyskalnd få år tidligere. Det var personer som Olaf Rye, F.A. Schleppegrell og Læssøe.

Det var i den periode kvarteret fik den struktur, vi kender i dag med Ryesgade, som påbegyndtes i 1858, og sidegaderne. Indtil da havde området mellem Blegdamsvej og søerne været udstykket i aflange parceller, som blev benyttet til formål af mere eller mindre permanent karakter. Blegdamsvej er således betydeligt ældre end de bagvedliggende gader og har som nævnt sit navn ved at området benyttedes til blegning.

Fra slutningen af 1800- tallet og i begyndelsen af 1900-tallet opførtes, de fleste af de bygninger, som i dag omkranser Gårdlavet Blegedammen.

Ryesgadekvateret var i 1900-tallets første halvdel det tættest befolkede område i landet. Det var almindeligt, at familier med adskillige børn boede i en to-værelseslejllighed. Men alligevel var det for mange et stort fremskridt at flytte bort fra slummen i den indre by og til de nye lejligheder. Ejendommene ud mod søen er dog typisk præget af betydeligt større lejligheder, som næppe har været overbefolket i samme grad.

Velstandsstigningen efter 2. verdenskrig op gennem 60'erne medførte at arbejderfamilierne igen kunne søge bedre boligforhold. Mange søgte ud til de ny forstæder, og op gennem 60'erne og 70'erne forfaldt mange af ejendommene, indtil de blev solgt til beboerne som andelsforeninger. Dette medførte til gengæld mange forbedringer med nyt tag, nye vinduer, fjernvarme og varmt vand.

Forfaldet i denne periode dannede grundlag for, at unge fra BZ-bevægelsen i tre år i 80'erne holdt ejendommen Ryesgade 58 (på Østero) bebesat. Ejendommen var i den periode omdannet til kollektiver med cafe i stueetagen. Besættelsen afsluttedes med kvarterets mest spektakulære begivenhed, da de unge under trussel om rydning oprettede meterhøje barrikader i både Ryesgade og sidegaderne. Det kom dog ikke til nogen endelig konfrontation med politiet, idet bz'erne efter en uges forløb rømmede forsvarsværkerne natten før politiets planlagte storm på området.

Men baggårdene var fortsat i en miserabel tilstand. Flere steder i byen kunne man se, hvordan der gennem saneringer af baggårdene kunne skabes attraktive gårdrum.

I begyndelsen af 90'erne havde der været adskillige henvendelser fra beboerne til kommunens embedsmænd med henblik på at få lavet en gårdsanering. Men der var desværre kun kommet henholdende svar.

Heldigvis endte det hele med vores nuværende dejlige gård. Hvordan den mere præcist opstod, kan læses under punktet Gårdens historie.

Hvis du vil vide mere:

Bøger:

Monrad, Kasper
Købke på Blegdammen og ved Sortedamssøen.
1981. 44 sider, illustreret


Nielsen, Torben
Blegdamsvej : en vandring i tid og rum.
1958. 49 sider, illustreret. Personlig beretning om historien bag Blegdamsvej.

Strømstad, Kirsten
Rundt om Søerne : huse og mennesker ved Sortedamssøen, Peblingesøen og Sankt Jørgens Sø.
1996. 214 sider, illustreret. Med grundig beskrivelse af alle ejendomme.


Christen Købke 1810-1848
redaktion: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Kasper Monrad
1996. 399 sider, illustreret (nogle i farver)
Det bedste og mest omfattende værk om Christen Købke, som kommer hele vejen rundt om Købkes værk i både tekst og gode farvegengivelser.

Fugle større end vinden - : en bog om og omkring begivenhederne i Ryesgade 58 og BZ-bevægelsen / red: Poul Petersen. - 1986. - 128 sider : ill.




Stor tak til Otto Vad og Gårdlavet Købkes Gård, hvor langt hovedparten af indholdet til denne side er lånt.